Tøffe hylder oprykkerne - men der er noget ved Brøndby, han ikke kan lide

Ekstra Bladets fodboldekspert er imponeret over oprykkernes entré i Superligaen

Vejle har imponeret Stig Tøfting, der til gengæld savner danskere i Brøndbys startopstilling. Foto: Jens Dresling
Vejle har imponeret Stig Tøfting, der til gengæld savner danskere i Brøndbys startopstilling. Foto: Jens Dresling

Tilhængerne af den nye slankere Superliga må gnide sig i øjnene.

Et par af oprykkerne har fået sendt en fin lille hilsen.

To af dem, som 'de store' ud i fremtiden ikke vil spille mod, har lagt sig frem forrest i førerfeltet.

Det er lidt sjovt, hvis man spørger Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting.

Han er allerede klar med en hyldest af  Vendsyssel, Vejle og Esbjerg.

- Jeg ved da godt, at der kun er spillet to runder, men der var vel ingen, som på forhånd havde forestillet sig, at Vendsyssel og Vejle ville ligge henholdsvis nr. 1 og nr. 3, siger Stig Tøfting,  der også udpeger 'oprykkernes kamp',  Esbjerg-Vendsyssel til rundens bedste kamp med masser af action.

- Oprykkerne er kommet med stor entusiasme. Samtidigt er holdene i god form, fordi de næsten ikke har holdt ferie.

- Om det kan holde på den lange bane, må tiden vise, men set ude fra har 'de små' fået en flot entre, siger Stig Tøfting, der med et kig på den øjeblikkelige stilling ikke kan se, at der er for mange hold i den bedste række.

Superligaen beskæres som bekendt i sæsonen 2020/21 fra 14 til 12 hold, fordi de store klubber sammen med TV-selskaberne har ment, at der ikke var kvalitet nok til bevare det nuværende antal hold.

Sæsonstarten har ikke været, som på forhånd havde forestillet sig.

De danske mestre FCM er modsat Brøndby og FCK ikke kommet i gang, men FCK’s vedkommende var det i følge Ekstra Bladets ekspert på en billig baggrund i Hobro.

- Jeg bryder mig bestemt ikke om at se, at Brøndby mod Vejle kun startede med en dansker, siger Stig Tøfting.

- Når Alexander Zorniger har udtalt, at afløseren for Christian Nørgaard ikke vil være dansker, kan det vel ikke blive anderledes med syv tyske spillere i truppen.

-  Jeg kan huske, da FCK spillede med næsten udelukkende udenlandske spillere, men siden er der blevet skiftet kurs, og spillere som Viktor Fischer, Peter Ankersen, Nicolai Boilesen, Andreas Bjelland er blevet hentet hjem fra udlandet, konstaterer Stig Tøfting.

Robin Olsen optrådte allerede mandag med et Roma-halstørklæde i lufthavnen. Foto: AS Roma FC København - 24. jul. 2018 - kl. 19:24 Officielt: FCK sælger stjerne for 89 millioner

Se også: Fik debut mod FCK - dagen efter blev han udvist

Se også: Mistænkeligt billetsalg hos FCM: Nu er det undersøgt

78 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere