Tøffe overrasket over FCK-flop: 'Et ordentligt hak i tuden'

FCK's elendige start på sæsonen kom bag på Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, der ikke mener at nederlaget til Horsens var ufortjent

Spillerne fra AC Horsens var fejrede Viktor Fischers afbrænder på straffespark, som om det var et mål. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Spillerne fra AC Horsens var fejrede Viktor Fischers afbrænder på straffespark, som om det var et mål. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO

Den første spillerunde i Superligaen er netop afsluttet, og ifølge Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, har runden budt på flere overraskelser, hvoraf Horsens' sejr over FCK er den vel nok mest bemærkelsesværdige.

- FCK's kamp var nok den mest iøjenfaldende, for med den selvforståelse man har i FCK, så må det have været et ordentligt hak i tuden, at man taber på hjemmebane til Horsens, lyder det fra Stig Tøfting, som giver et par rosende ord med på vejen til Horsens' cheftræner, Bo Henriksen.

- Ufortjent var det ikke, for Horsens leverede en fin præstation. Vi må endnu engang tage hatten af for Bo Henriksen og for det mandskab, han har fået stablet på benene, siger han.

Et billede af cheftræner Bo Henriksen efter AC Horsens' kamp mod FCK viser med al tydelighed, at en sejr over FCK på hjemmebane ikke er hverdagskost for de gul-klædte østjyder. Faktisk var det første gang i klubbens historie, at det lykkedes at slå de københavnske løver på hjemmebane. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Et billede af cheftræner Bo Henriksen efter AC Horsens' kamp mod FCK viser med al tydelighed, at en sejr over FCK på hjemmebane ikke er hverdagskost for de gul-klædte østjyder. Faktisk var det første gang i klubbens historie, at det lykkedes at slå de københavnske løver på hjemmebane. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
 

En anden overraskelse ved sæsonens første spillerunde var, ifølge Stig Tøfting, hvor lille niveau-forskellene var mellem de etablerede Superliga-klubber og oprykkerne fra Esbjerg, Vejle og Vendsyssel.

- Jeg hæfter mig ved, at oprykkerne har fået en rigtig god start på turneringen. Man kan næsten få sig selv til at spørge, om forskellen nu virkelig også er så stor? Vejle slår Hobro, Vendsyssel vinder over OB og Esbjerg tager til Nordsjælland og får point. Der er ikke nogen af de etablerede Superligahold, der lige umiddelbart kan sige, at det er en nem opgave, at slå oprykkerne, siger han.

Store hold i problemer
Men også når det gælder Superligaens bundhold fra sidste sæson, kunne kampene i den første spillerunde have faldet helt anderledes ud, mener Stig Tøfting.

- Vi har set, at de store hold kom i problemer. FC Midtjylland havde problemer mod AGF, og hvis Randers havde kendt deres besøgstid - og havde fået det straffespark, de skulle have - så havde tingene nok også set anderledes ud i kampen mod Brøndby, siger han.

Når det så er sagt, mener Tøfting ikke, at dynamikken mellem ligaens stærke og svage hold er fuldstændigt forandret i forhold til sidste sæson.

Han forventer da også, at det bliver den samme lille kerne af tophold, der kommer til at kæmpe om Superligaens øverste placeringer, ligesom vi så det i den forgangne sæson.

- Midtjylland, FCK og Brøndby, som jeg forventer kommer til at kæmpe om topplaceringerne i Superligaen, har i hvert fald fået kærlighed at føle lige fra begyndelsen, siger han.

Se også: Fransk stjernes store gestus: Sender VM-millioner til handicappede børn

Se også: Nu er det officielt: United-stjerne skifter til danskerklub

Se også: Bekræfter kontrakt-forhandling: Usain Bolt kan ende i dansker-liga

101 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere