Tøffe ser frem til forandring: - Det holder ikke

Ekstra Bladets fordboldekspert, Stig Tøfting, ser frem til, at der kommer VAR i Superligaen. Også i denne spillerunde var flere dommerkendelser i fokus

Følg Fodbold
Følg Superligaen

I Parken følte SønderjyskE sig groft snydt, da FC København fik foræret et straffespark, og lidt længere nordpå i Farum havde FC Nordsjælland-spillerne svært ved at forstå, at AGF fik tilkendt et straffespark kort før tid.

Det blev igen en Superliga-runde i de tvivlsomme kendelsers tegn, og Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting, har efterhånden svært ved at finde hoved og hale i dommerlogikken.

- I en kamp bliver der dømt straffespark, når den rammer hånden, i en anden bliver det ikke dømt.

- Indimellem kan man få en følelse af, at det er et lotteri. Vi snakker om det efter næsten hver runde, og det holder ikke. Det bliver godt for alle parter, når dommerne får noget hjælp, siger Stig Tøfting.

Dommer Peter Kjærsgaard fik søndag aften en uheldig hovedrolle i Parken. Foto: Lars Poulsen
Dommer Peter Kjærsgaard fik søndag aften en uheldig hovedrolle i Parken. Foto: Lars Poulsen

I den kommende sæson får Superligaen sin version af VAR, og det er ifølge ’Tøffe’ på høje tid.

I dag er spillet blevet så hurtigt, at det kan være svært for det menneskelige øje at vurdere situationerne, og Tøftings håb er, at åbenlyse fejl med hjælp fra teknologien bliver elimineret:

- Der var jo ikke skyggen af straffespark til FCK på den første. Det er sådanne fejl, at vi skal til livs, og alle er vel enige om, at retfærdigheden skal ske fyldest.

- Der er så meget på spil i dag, og det går altså noget stærkere, end da Finn Laudrup spillede.

Tidligere talte man ofte om, at dommerne ikke var i ordentlig form, men det er ifølge Tøfting ikke længere problemet. Det er simpelthen farten i spillet, der kalder på ekstra hjælp udefra.

I de store ligaer er VAR blevet indført, og selv om der stadig er en del børnesygdomme, ser Tøfting flere fordele end ulemper og nævner, at man vil kunne komme de mange holde-situationer i straffesparksfeltet til livs:

- I England er de sluppet af med mange af de holde-forseelser, for spillerne ved, at holder de i en, så bliver det fanget.

- Vil man undgå film, og at der bliver rykket i trøjerne, som var det en herrehåndboldkamp, er det bare at sætte i gang. Det kan gå for langsomt.

AGF vandt 1-0 ude over FC Nordsjælland efter en scoring på et straffespark, som hjemmeholdets spillere ikke var enige i. Foto: Lars Poulsen
AGF vandt 1-0 ude over FC Nordsjælland efter en scoring på et straffespark, som hjemmeholdets spillere ikke var enige i. Foto: Lars Poulsen

Det er menneskeligt at fejle, og Stig Tøfting har stor respekt for de dommere, der efter en kamp stiller op og erkender, at de begik en fejl.

Derimod har han det sværere med de dommere, der enten lukker helt i eller forsvarer deres tvivlsomme kendelserne med næb og klør.

- Vi har med mennesker at gøre, og alle begår fejl. Det skal der også være plads til.

- Men når jeg hører dommere holde fast i, at det ikke var en fejl, selv om alle kan se, at det var en klokkeklar fejl, tager jeg mig til hovedet. Indimellem lyder det som Komiske Ali, siger Stig Tøfting.

SønderjyskE tabte opgøret i Parken 0-3, og træner Glen Riddersholm var utilfreds med begge de straffespark, som hjemmeholdet fik.

 - Hvis man kigger på table of forkerte kendelser, der går imod, så tror jeg, at vi er en kandidat til top 3, mente SønderjyskE-træneren efter kampen.

Bendtners familiesorg: Min far tog vores penge

Rasende Riddersholm: Dommergave til FCK

Frygter ikke Bendtner-bog: - Den er vel farligere for andre

Råt for usødet: Så saftig bliver Bendtners bog

Gang i sparekniven: Det sker i Brøndby til januar

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU