Tøffe triumferer: Indsamler millionbeløb

Tirsdag sluttede Stig Tøfting sin indsamling til Børnecancerfonden og KidsAid med et imponerende resultat

1.046.257,19 kr.!

Det blev det samlede resultat af Stig Tøftings indsamling til Børnecancerfonden og KidsAid Danmark.

Den tidligere landsholdsprofil tabte et væddemål til USA-analytiker Mirco Reimer-Elster om præsidentvalget i USA.

Han gik fra hjemmet i Viby til grænsen – 167 km. – over seks dage.

Men ’plæneklipperen’ skabte via egne sociale medier enorm opmærksom om sit specielle indsamlingsprojekt.

- Da jeg i december 2019 gik turen på 80 km. fra Viby til Herning, besluttede jeg mig for, at hvis jeg igen skulle ud at gå en lang tur, ville jeg samle penge ind, forklarer Stig Tøfting.

Valget faldt helt naturligt på Børnecancerfonden og KidsAid, som står ham nær.

- Der findes næsten ingen personer, som ikke har haft kræft tæt inde på livet. Det er to organisationer, der ligger mig meget på sinde. forklarer ’plæneklipperen.’

Stig Tøfting gik 167 km fra Viby ved Aarhus til grænsen på seks dage. Han samlede 773.000 kr. ind på gåturen. Siden fortsatte indsamlingen henover påske, så han rundede millionen. Foto: Ernst van Norde.
Stig Tøfting gik 167 km fra Viby ved Aarhus til grænsen på seks dage. Han samlede 773.000 kr. ind på gåturen. Siden fortsatte indsamlingen henover påske, så han rundede millionen. Foto: Ernst van Norde.

Nåede millionen skærtorsdag
På sin gåtur over de seks dage fra Viby til grænsen samlede Stig Tøfting 773.741 kr. ind.

Det skete på imponerende vis udelukkende via egne sociale medier.

- Jeg havde håbet at indsamle 500.000 kr., men da jeg var nået helt op på 773.741 kr., satte jeg mig for, jeg ville nå millionen i påsken inden indsamlingen skulle stoppe.

- Millionen nåede jeg skærtorsdag. Nu blev det samlede resultat 1.046.257,19 kr. Det er jeg sgu lidt stolt af, siger Stig Tøfting, der har været dybt imponeret over den opbakning, han har mødt undervejs.

- Jeg må ærligt tilstå, jeg er fuldstændig overvældet og glad for alle de positive mennesker, jeg mødte på min vej.

Spillegæld er æresgæld. Stig Tøfting gik 167 km, samtidig med han samlede penge ind til Børnecancerfonden og KidsAid. Foto: Ernst van Norde.
Spillegæld er æresgæld. Stig Tøfting gik 167 km, samtidig med han samlede penge ind til Børnecancerfonden og KidsAid. Foto: Ernst van Norde.

- Flere børn, der har været udfordret med sygdom, kom og gik med en del af ruten med mig.

- Det har været en meget livsbekræftende oplevelse for mig. Og jeg er utrolig glad og meget stolt over det samlede indsamlingsresultat, siger Stig Tøfting, der med sin åbenhed og joviale facon er gået direkte i hjerterne på danskerne med sit flotte initiativ.

- Jeg er et menneske, der kan tale med alle. Og jeg går stadig rundt med et stort smil over alle de glade og positive mennesker, jeg er stødt på undervejs på min gåtur, påpeger han.

Hos Børnecancerfonden vækker Tøftings initiativ og resultat stor glæde.

-Jeg synes det er fuldstændig fantastisk – pengene fra Stig-minoen kommer til at gøre en stor forskel for børn med kræft. Vi er en selvstændig fond, der har brug for støtte udefra, hvis vi skal kunne hjælpe familierne.

- Stig har gjort en helt ekstraordinær indsats – jeg er dybt taknemmelig, siger Marianne Benzon Nielsen, der er direktør for Børnecancerfonden.

Stig Tøfting går ikke med nye planer om, han skal ud på en længere gåtur i fremtiden, hvis han igen taber et væddemål.

Nu koncentrerer han sig om tjansen som fodboldekspert hos NENT.

Vejle blev skilt ad i Herning, og nedturen fortsætter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Stig Tøfting Tøfting stikker til Gravesen: Vejle rykker ned!

Danmarks lunkne Qatar-markering var hurtigt overstået. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold Tøfting: Hvorfor skal spillerne gå forrest?

Tøffe havde på sidste etape fået besøg af bl.a. kollega Camilla Martin. Foto: Ernst van Norde Sport Kvæstet Tøffe i sandal: - Ondt konstant