Tøffe under beskydning: Jeg hader ikke Brøndby!

Det kom til at handle meget om Brøndby, da Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting mandag chattede med læserne

Stig Tøfting måtte søndag svare på mange spørgsmål om især Brøndby og AGF. (Foto: Claus Bonnerup)
Stig Tøfting måtte søndag svare på mange spørgsmål om især Brøndby og AGF. (Foto: Claus Bonnerup)

- Hvorfor er dit had til Brøndby så åbenlyst?

Så kontant var et af spørgsmålene, da Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting mandag chattede med læserne på eb.dk.

Præmissen for det spørgsmål kunne den tidligere landsholdsspiller ikke forstå.

- Jeg har ikke noget had til Brøndby. Jeg forholder mig bare kritisk til deres udmeldinger. Det er vel altid sådan, at der mere fokus på en stor klub, end der er på eksempelvis SønderjyskE, når de melder noget ud, svarede Tøfting, der havde startet chatten med at rose Brøndby for erobringen af bronzemedaljerne.

Johan Elmander er en af dem, der ikke har leveret varen i den forgangne sæson. (Polfoto: Gregers Tycho) Superligaen - 31. maj. 2015 - kl. 10:27 Tøfting: Her er Superligaens flophold

- Jeg sagde i februar, at Brøndby ville blive nummer 5. Men de har gjort det godt. De præsterede efter min forventning i de første tre kampe i foråret, mod AaB, FCM og FCK. Der fik de 1 point. Så har de stort set ikke tabt siden. De har kun tabt til Hobro derefter.

- Så det er forårets hold, hvis man ser bort fra de tre kampe. Det er over mine forventninger. Det må jeg give dem kredit for. De skal nok blive fejret på behørig vis i den sidste hjemmekamp, skrev plæneklipperen.

Der var i det hele taget mange spørgsmål om Brøndby, eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt Thomas Frank er den rette træner for holdet på Københavns Vestegn.

- Jeg stillede et stort spørgsmålstegn ved, om han ville overleve starten på foråret. Det gjorde han. Og resultatmæssigt har han ikke fyret sig selv oven på en mager pointhøst i de tre første kampe i foråret.

Se også: Bronzen er hjemme: Nu går Brøndby på angriberjagt

- Alle fodboldtrænere er den rette, indtil de ikke er det længere. Men de skal udvikle sig år for år. Nu har man taget tredjepladsen. Skal de have højere ambitioner, så skal de jo indfries, før man er en succes, svarede Tøfting.

Der kom naturligvis også en hel del spørgsmål om Tøftings hjerteklub, AGF. Eksempelvis spørgsmålene om, hvilke tre realistiske spillere, de bør overveje at købe hen over sommeren, om Morten Duncan kommer hjem til Aarhus i et af de næste transfervinduer, og om Tøfting kunne tænke sig at blive AGF-træner en dag.

Svarene på de spørgsmål og mange flere kan du tjekke i dette link.

Se Brøndby hente bronze i overtiden mod Randers:

92 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere