Tøffes dom: Fodbold-Europa er fuldstændig ligeglade, FCK!

Hold kæft - og lyt til plæneklipperen! Ekstra Bladet fodboldkommentator revser FCK's planer om Superliga-exit og ny europæisk klubturnering 

Følg Fodbold
Følg Superligaen

FCK-direktør Anders Hørsholt udtalelser skaber kun larm i vores egen lille andedam. Ude i Fodbold Europa er det fuldstændig ligegyldigt…

Jeg synes, at FCK’s planer om at forlade Superligaen til fordel for europæisk piratliga uden om UEFA er en virkelig uinteressant løsning for de danske fodboldfans.

Hvis vi ender med en udbryderliga uden for Danmark, så er jeg sikker på, vi hurtigt vil miste interessen for projektet. For så har det sgu’ ikke ret meget med dansk fodbold at gøre længere.

Jeg interesserer mig for Superligaen og for den lir, som skabes på arbejdspladsen eller i andre sociale sammenhænge, om den seneste rundes Superligakampe.

Derfor er jeg pisse ligeglad med både Standard Liège, Hereenveen, Celtic og IFK Göteborg for den sags skyld. Europæiske kampe er kun spændende, fordi de danske hold møder dem en gang i mellem. Hvis det er hver eneste uge, ender det med at blive totalt ligegyldigt. Vi taber vores fascination af de store opgør.

Hørsholts forslag om en ny europæisk (tredjerangs)liga klinger en smule hult i mine ører. Og faktisk kan jeg slet ikke se det økonomiske incitament i deres planer.

Hvordan skal de involverede midter-klubber overhovedet kunne tjene ekstra skillinger på projektet. Efter min bedste overbevisning vil deres fanskarer i stedet dale kraftigt.

Der er da ingen, som har råd til at rejse til udlandet en gang hver anden uge for at se deres yndlings-holds udekampe. Det bliver nok ikke til mere end 100 inkarnerede fans, der ender med at tage fri og spendere en formue på rejser op til flere gange om måneden.

Den liga kommer jo slet ikke til at indeholde af nogle Europas topklubber.

Det ville blive udelukkende middelmådige hold blandt andet fra lande som Skotland, Belgien og Holland, som kommer til at møde hinanden.

Vil det trække dygtige spillere til, spørger jeg bare.

Og hvem skal egentlig være lokomotivet for sådan et nyt, stort initiativ? Hvem skal være frontfiguren, når tv-rettighederne skal sælges. Og hvilke tv-stationer vil overhovedet finde det lukrativt at transmittere det?

Jeg er sikker på, at UEFA heller ikke opfatter det som nogen farlig trussel. De ved nemlig selv, at store sponsorer kun gider poste penge i turneringer og tv-stationer kun købe varen, hvis de allerstørste klubber er 'all in'.

Og i øvrigt… Hvis FCK trækker sig fra Superligaen, kan klubbens eksistens måske også være truet.

Tænk, hvis den nye liga skulle vise sig at være en dødssejler. Så ville FCK jo under alle omstændigheder skulle søge tilbage til den hjemlige liga. Og hvad så..? Skulle de bare have lov til komme ind i Superligaen igen?

Nej, så må FCK stille sig om bag i køen og gøre ligesom alle andre. Kravle op gennem rækkerne i dansk fodbold. De kan ikke bare komme krybende tilbage og regne med fri adgang til Superligaen.

Drømmen om en udbryder-liga er varm luft. Det er ikke bæredygtigt.

SKIDT: Esbjerg tabte 1-0 til B93 i Pokalturneringen. Pinligt. Colin Todd kalder det for karrierens største skuffelse. Her var muligheden for at få en succesoplevelse,  men spillerne leverede en miserabel indsats. endnu en negativ oplevelse for Superligaens bundprop.

HIT: DBU vil meget gerne forlænge med vores danske U21-landstræner Niels Frederiksen. Og det er ganske forståeligt. Han tabte sin første kamp i spidsen for det talentfulde, unge hold, men siden har han ikke tabt i 13 kampe i træk. Det er en ægte succeshistorie. 13 sejre og 3 uafgjorte. Det gælder bare om at få forlænget den aftale med ham i en fart.

Først FCK: Nu truer alle Superliga-klubber med exit

FCK-fans afviser: Her er ulempen ved udbryderliga

Ståle om udbryderliga: Bruger jeg ikke kalorier på!

FCK klar til Superliga-exit: Derfor er det tomme trusler

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind