Tøfting overrasket: - Det må komme bag på FCK

Topholdene kom for alvor i gang, mens OB har fået en rigtig skidt sæsonstart. Et hold imponerede særligt Stig Tøfting i tredje runde i Superligaen

Der var fuld plade til både FC Midtjylland, Brøndby og FC København i denne weekends Superliga-runde, og med Brøndby og FCK på henholdsvis første- og andenpladsen er ligaen ved at tage den form, som de fleste forventer, den skal have frem mod slutspillet.

Også selvom mestrene fortsat halter efter på en ottendeplads.

Der var dog særligt et hold, der imponerede Ekstra Bladets fodboldkommentator, Stig Tøfting, i weekenden.

- FCK ser sgu gode ud, det må jeg sige. På ganske kort tid har de fået rettet tingene op, og kampen mod AaB sidder lige, som den skal, siger han og bemærker, at Ståle Solbakken nok heller ikke selv havde regnet med en 4-0 sejr mod AaB, der ellers er kommet godt fra land.

- Det må også komme bag på dem selv, at de spiller så godt.

Især Dame N'Doyes hurtige hattrick løb med opmærksomheden, men Tøfting bemærkede også forbedringer i forsvaret, hvor Andreas Bjelland for første gang var med fra start.

- Bjelland udstråler en ro, og det smitter af på hans medspillere.

Artiklen forsætter under billedet.

Stig Tøfting var imponeret over Andreas Bjellands hurtige bidrag til FCK-defensiven: Foto: Lars Poulsen
Stig Tøfting var imponeret over Andreas Bjellands hurtige bidrag til FCK-defensiven: Foto: Lars Poulsen
 

Brøndby savner Pukki
Lidt tidligere søndag eftermiddag hev Brøndby en sen sejr hjem ude mod Hobro, og sidste sæsons sølvvindere har generelt ikke imponeret spillemæssigt i begyndelsen af denne sæson - trods en førsteplads og syv point i tre kampe.

Frederik Rønnow, Christian Nørgaard og Teemu Pukki er blandt de bærende spillere, der har sagt farvel, og det kan mærkes.

- Man kunne vel godt forudse, at det ville give lidt problemer med den udskiftning. Ikke så meget på målmandsposten - for jeg synes Schwäbe har gjort det godt.

- Men at erstatte Pukki, der har lavet 37 mål og 15 assist i 70 kampe under Alexander Zorniger, er altså ikke sådan lige. Ante Erceg har godt nok scoret i den første kamp, men man vidste jo godt, at det er svært at erstatte en, der fylder så meget, som Pukki gjorde.

- Det virker ikke helt til, at løsningen er der, men vi må så også bare tage hatten af for, at selvom de ikke lever helt op til sidste sæsons niveau, så har de alligevel fået syv point. Det kendetegner jo også et tophold at hive pointene hjem, selvom det ikke helt kører, siger Stig Tøfting.

Artiklen fortsætter under tv-klippet.

Han deler også roser ud til FC Nordsjælland, der vandt 3-0 over Vendsyssel, for hele tiden at hive nye unge spillere frem, selvom de er voldsomt ramt af skader.

Til gengæld er Tøftings spådom om, at OB ender i top seks, en smule truet af en dårlig fynsk start.

- Det kører ikke for OB. Det må man bare konstatere. En rigtig dårlig start for Jakob Michelsen, siger han og understreger, at sæsonen stadig er ung, og at han mener, at OB trods alt viser større potentiale end eksempelvis Hobro, der står noteret for nul point efter tre kampe.

- En god kulisse
Mandag aften bød på lidt af en klassiker, da Vejle tog imod AGF foran et stort set fyldt Vejle Stadion med blandt andre Stig Tøfting på lægterne.

- Det var en god kulisse. Anden halvleg levede klart op til forventningerne, men første halvleg var ikke prangende. Den var meget intenst med masser af nærkampe, og hvor ingen af holdene rigtigt fik tingene til at køre eller kom frem til chancer, siger han.

Stig Tøfting har fået en del røg for sine dystre forudsigelser om Vejle, men efter de første tre runder er der noget mere kvalitet at spore end først antaget.

- De har helt klart nogle spillere, der kan noget fremad banen. Nu manglede de godt nok Louati mod AGF, men Sousa, Mucolli og Schoop kan altså godt noget.

- Men lad os nu se på den lange bane. Vi holder ekstra øje med dem, nu de er kommet godt fra land. Og de point, de har nu, kan man selvfølgelig ikke tage fra dem, siger han og følger op med et kort svar på Vejles mulighed for at ende i top seks.

- Det tror jeg sgu ikke på!

Se også: Superligaens nye bomber overrasker: Vil ikke sælges

Se også: Superliga-klub køber ind: Klubbens dyreste nogensinde

Fodboldagenten Mikkel Beck har forhandlet med nogle af de største klubber i verden. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Her er Mikkel Beck i dag: Fra landsholdsdarling til superagent

198 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere