Ekstra Bladet kårer de 100 største spillere i Superligaen. I dag er vi kommet vi til 60-51. I bunden af artiklen kan du se hele listen og læse om de andre store spillere.
Der er kampe, som man ikke kan glemme, selv om man gerne ville.
For AGF-tilhængere med flere end 25 lys i lagkagen er opgøret mod Brøndby 12. maj 1996 én af de kampe.
Med de neutrale briller fortjener den ikke at blive glemt, for den er blandt de bedste, der nogensinde er spillet i Superligaen. Brøndby fik i kraft af Mogens Kroghs hovedstødsscoring 3-3 og endte med at vinde mesterskabet ét point foran AGF.
- Vi skulle have vundet den kamp. Det kan godt være, at Brøndby havde flere landsholdsspillere og på papiret var et bedre hold, men jeg synes, at vi var bedst, siger Stig Tøfting, når han tænker tilbage på kampen, som Aarhus stadig forsøger at glemme.
For Tøfting er det dog en anden kamp, der gør mest ondt. Hjemme mod OB i næstsidste runde.
- Folk tager fejl, når de siger, at vi tabte mesterskabet i den kamp mod Brøndby. Det gjorde vi ikke.
- Der er ingen tvivl om, at vi var blevet mestre, hvis vi havde slået Brøndby, men vi var på førstepladsen med to runder igen, men spiller uafgjort mod OB på et udsolgt Aarhus Stadion, siger Stig Tøfting.
Sejr i sidste runde i Lyngby rakte ikke til fest. Brøndby vandt over AaB, og siden har AGF ikke været i nærheden af guldet.
Jo, det nager stadig, og for AGF var det ekstra ærgerligt, at tre point-systemet blev indført inden sæsonen.
Havde man kørt videre med to point for en sejr, ville AGF have sluttet foran Brøndby.
Artiklen fortsætter under billedet
- Vi slår dem to gange i ligaen i den sæson og også i pokalfinalen. Vi var så tæt på at sætte dem på plads i den sæson.
- Jeg var selv skadet i starten af foråret, men mon ikke, jeg kunne have sørget for én sejr mere. I den periode kunne jeg godt afgøre fodboldkampe, siger Stig Tøfting, der dog kunne trøste sig med en titel som pokalfighter og en plads i den danske EM-trup.
Efter bronzen i sæsonen 1996/97 forlod han hjerteklubben til fordel for OB, og han var langtfra ene om at kvitte den hvide trøje.
Martin Jørgensen, Thomas Thorninger, Nocko Jokovic og Martin Nielsen var blandt de prominente navne, der forsvandt.
- AGF ville ikke betale pengene, selvom det faktisk ikke drejede sig om ret mange. Så holdet blev desværre splittet i atomer.
- Jeg tror, at AGF kunne være blevet en mega magtfaktor, hvis klubben havde bevaret det hold, men sådan gik det desværre ikke, siger Stig Tøfting, der flere gange var i den fynske ådal, men aldrig fandt lykken i OB.
På dansk græs havde han det klart bedst i AGF-trøjen, og selvom den aarhusianske plæneklipper ikke var noget åbenlyst talent skabte han sig en karriere på rå vilje og hårdt arbejde
HSV, Duisburg, Bolton, kinesiske Tianjin Telda, Häcken og landsholdet fik glæde af den dynamiske midtbanespiller, inden karrieren sluttede i Randers FC. I øvrigt med både oprykning og pokaltriumf.
Et mesterskab fik han dog aldrig, men han hører ikke længere for det fra sine lidt ældre AGF-kammerater, der modsat ‘Tøffe’ prøvede at vinde guld:
- Det er så lang tid siden, at de næsten ikke en gang selv kan huske det. Det er jo 30 år siden!
Vidste du: At 38-årige Stig Tøfting 1. december 2007 blev den hidtil ældste markspiller i den bedste danske række, da han spillede afskedskamp for Randers FC mod Viborg.
Sådan er spillerne blevet udvalgt:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.