Topscorerne lynede i Brøndby

Både Mikael Uhre og Patrick Mortensen slog til, da Brøndby og AGF delte i topkampen

Mikael Uhre fandt igen netmaskerne i dagens opgør mod AGF. Foto: Lars Poulsen
Mikael Uhre fandt igen netmaskerne i dagens opgør mod AGF. Foto: Lars Poulsen

Brøndby smed to point, og nu ånder de danske mestre fra FC Midtjylland dem i nakken blot to point efter i toppen af superligaen.

Brøndby og AGF spillede 1-1 i et jævnbyrdigt opgør uden særligt mange store, åbne målchancer.

Med pointtab og sejr til FC Midtjylland blev Brøndby taberen i sidste runde af grundspillet.

Niels Frederiksens tropper går ind i slutspillet som seriøs titelkandidat oven på et stærkt forår med fem sejre, tre uafgjorte og blot ét nederlag.

Opgøret mod AGF var jævnbyrdigt med mange dueller og ikke så mange store chancer.

En af mange dueller i aftenens hårdt kæmpede opgør. Foto: Lars Poulsen
En af mange dueller i aftenens hårdt kæmpede opgør. Foto: Lars Poulsen
 

AGF var tættest på de tre point. Anthony Jung reddede et hovedstødsforsøg fra Patrick Mortensen tæt ved mållinjen.

Kevin Diks var et fyrtårn centralt på midten. Den normale back vikarierede centralt og neutraliserede fuldstændig Jesper Lindstrøm, der havde svært ved at finde hullerne foran jydernes bagkæde.

Målkonger slog til
Brøndby stillede i samme opstilling, som havde vundet 3-0 over OB i sidste uge.

AGF havde derimod flere ændringer, fordi Jesper Juelsgård og Patrick Olsen afsonede karantæne.

Peter Bjur måtte lade sig udskifte. Foto: Lars Poulsen
Peter Bjur måtte lade sig udskifte. Foto: Lars Poulsen
 

Det var i første del af kampen ikke til at se, at Brøndby har været i storform på det seneste.

Hjemmeholdet sled med at skabe chancer. Jesper Lindstrøm var en skygge af sig selv før pausen, hvor AGF havde godt styr på Brøndbys kreative omdrejningspunkt.

Faktisk var AGF bedst i den første del af kampen, selv om gæsterne ikke skabte de store, åbne muligheder. De skabte nogle farlige situationer foran Brøndby-feltet.

Patrick Mortensen kunne bringe AGF foran på straffe. Foto: Lars Poulsen
Patrick Mortensen kunne bringe AGF foran på straffe. Foto: Lars Poulsen

Det blev også AGF, der kom i front. Alexander Munksgaard slog et indlæg i en situation, hvor Kevin Mensah forsøgte at gøre sig unødvendig bred. Bolden ramte ham på armen, og dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt dømte straks straffespark.

Patrick Mortensen var sikker fra pletten med sin 13. sæsontræffer fra AGF-kaptajnen.

Glæden var kort i AGF-lejren. For minuttet senere udlignede hjemmeholdet.

 

Andreas Bruus, der kom ind i stedet for skadede Peter Bjur, sendte Simon Hedlund i dybden.

Brøndby-angriberen serverede bolden fladt i feltet for topscorer Mikael Uhre, der scorede for 13. gang i sæsonen. En enkel scoring fra Brøndby-topscoreren.

Vanvittige scener: Keeper tordner bolden i mål

Kovending: Dolberg får dispensation

Dårligt nyt til AGF