Transfer-marathon: Sådan dækker vi transfervinduets lukning

Ekstra Bladet er på pletten, når transfervinduet smækker i. Her kan du se, hvordan vi dækker den store begivenhed

Den 31. januar lukker transfervinduet i Danmark og i store ligaer som Premier League, Serie A, Bundesligaen og Primera Division.

Klubberne har dermed ikke mere tid til at forstærke sig eller sende spillere af sted mod nye klubber, og der er næsten altid drama til det sidste.

Derfor stiller Ekstra Bladet talstærkt op for at mandsopdække de sidste afgørende timer - både på skrift og i vores tv-studie.

Fra klokken 7 om morgenen kører livebloggen, hvor de seneste nyheder tikker ind hele dagen, indtil vinduet er lukket i.

I livebloggen kan du også stille spørgsmål og komme med din mening om de aktuelle emner. Så vil Danmarks bedste sportsredaktion, som har fingeren på transfer-pulsen i ind- og udland være klar til at byde ind og svare på spørgsmål non-stop.

I TV-studiet vil dine indspark også blive behandlet af en række af Danmarks bedste fodboldhoveder, som kommenterer den løbende udvikling, men også debatterer de største klubbers handler - både dem fra den hjemlige andedam, men også fra de store ligaer.

Panelet vil samtidig introducere 'Mercedes-skalaen', som er en helt ny opfindelse til dette vindues lukning.

 

Ideen kom fra Esbjergs bestyrelsesformand, Kristoffer Jarl Kristensen, som i et interview med BT kastede sig ud i at sammenligne spillere med en Mercedes. Sådan en bil kunne jo både fremstå funklende eller møgbelortet - ligesom Superliga-spillere.

Derfor vil vi afprøve Esbjerg-bossens skala, når lejligheden byder sig.

TV-studiet åbner flere gange i løbet af dagen, og første udsendelse er allerede klokken 9. Derefter sender vi igen klokken 12 og 15, og fra 19 til vinduets lukning kører vi uden ophold.

VI GLÆDER OS!

Husk at du også kan få overblikket over Superliga-klubbernes handler lige her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere