Transferchok: FCK henter gammel kending tilbage

FC København har hentet klubbens tidligere stjerneangriber Dame N'Doye

Dame N'Doye er tilbage i FC København.
Dame N'Doye er tilbage i FC København.

Ståle Solbakken har fundet sin nye angriber. Eller rettere genfundet. For Superliga-klubben har hentet den tidligere topscorer Dame N'Doye tilbage til København.

Det bekræfter klubben selv på deres hjemmeside.

N'Doye er efterhånden blevet 33 år gammel og har senest optrådt for tyrkiske Trabzonspor. Han forlod FC København i 2012, hvor han blev solgt til russiske Lokomotiv Moskva. Han har også nået ophold i Hull og Sunderland.

Og nu er han tilbage i klubben, hvor han for alvor fik sit gennembrud.

- N'Doye er en angriber med stor internatonal erfaring og spidskompetencer på et meget højt niveau. Han er måske den bedste angriber i FCK og Superligaens historie, og vi glæder os meget over at have ham tilbage i FCK. Han er selvfølgelig blevet ældre, men han har stadig en enorm fysik og spillede masser af kampe i sidste sæson, så vi er sikre på, at han vil kunne bidrage med en masse på banen og hjælpe vores unge angribere til at blive endnu bedre.

- Det er ingen hemmelighed, at vi har haft akut brug for offensiv forstærkning, og heldigvis var N'Doye meget motiveret for at komme tilbage til os, så det gik ret hurtigt, da vi først begyndte at snakke med ham om muligheden. Vi er glade for at have ham på plads, og så arbejder vi videre på at forstærke os yderligere, siger Ståle Solbakken.
 
Dame N'Doye er også glad for at være tilbage og ser frem til at spille på sin yndlingsplads. Forrest i angrebet:

-  Jeg er angriber. Forreste angriber. Det ved FCK, det ved Ståle. Derfor er jeg i dag vendt hjem til den klub og den træner der skabte mig, hvor min karriere tog fart, og som ligger mit hjerte nærmest.

- Jeg er 33 år. En pæn alder for en sportsmand. Men jeg er bedre og stærkere end nogensinde. Det glæder jeg mig til at bevise. FCK har brug for mig, og jeg har brug for FCK, siger Dame N'Doye.

Angriberen blev Superliga-topscorer i 2010/11-sæsonen samt 2011/12-sæsonen, hvor han scorede henholdvis 25 og 18 sæsonmål.

N'Doye har fået en et-årig aftale med FC København.

Se også: Ramt af skade: FCK skuffer i første testkamp

Se også: Officielt: FCK sælger forelsket forsvarschef

Se også: Ståle før ny sæson: FCM ser frygteligt stærke ud

384 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere