Trods skuffelse: Fodbold-Danmark har fået et løft

Divisionsforeningens direktør peger på, at klubberne efter den aktuelle proces nu er oplyste på et langt højere niveau

Claus Thomsen henter trøst i, at processen har bibragt klubberne en ny forståelse (Polfoto)
Claus Thomsen henter trøst i, at processen har bibragt klubberne en ny forståelse (Polfoto)

- Jeg er lidt ærgerlig, men jeg er ikke fortvivlet, lyder det fra Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, der på forhånd havde luftet stor optimisme før forhandlingerne og nu forsøger at kigge fremad:

- Når der ikke er en løsning med tilstrækkelig opbakning, så er vi jo langt fra, men vi er tæt på i den forstand, at vi nu har et mere kvalificeret grundlag for at udvikle turneringen på.

Se også: Konsulenten: Superliga-slutspil er ikke dødt

Det sidste siger han med adresse til hele format-diskussionen, men generelt har parterne fået flere ben at stå på, mener han.

- Der er opstået en ny forståelse for en række andre faktorer, som gør en god turnering. For eksempel at kampe også skal være begivenheder, som vi ser det andre steder. Premier League, som kan være plaget af lidt for mange ligegyldige kamp, har for eksempel en ’derby-runde’.

- Men det her er også et led i en samlet strategi, der skal løfte dansk klubfodbold. Vi har jo flere ting på vej: Et talentudviklingsprojekt, en fælles forbedring af stadionoplevelsen, et digitalt superliga-univers.

Se også: Så tæt var Superligaen på slutspil

- Men hvornår kan en struktur-diskussion genopstå?

- Det kræver momentum. Hvornår det opstår, tør jeg ikke gætte på, men hvis det opstår, starter vi som sagt et andet sted.

- Hvis jeg nu præsenterer dig for et billede af, at viljen var god, men at særinteresser spændte ben, hvad siger du så?

- Det har jeg ikke rigtigt nogen kommentarer til. Men vi kunne ikke skabe tilstrækkelig med opbakning, og der skal altså mere end et simpelt flertal til i sådan en sammenhæng, svarer Claus Thomsen og benytter lejligheden til at prise et sobert debat-niveau.

Se også: FCK-direktør om mislykket aftale: Det er en skam

- Det har været en fantastisk proces med fans, spillere, eksperter og medier. Alle, der interesser sig for Fodbold-Danmark. Det har givet os et skub, og jeg har været meget imponeret over debat-niveauet. Debatten har været reel og er ikke ført fra skyttegrave.

- Og det hollandske konsulentfirma har foreløbig udspillet deres rolle?

- Ja, for nu. Men de kan blive aktuelle igen. De har jo alle datagrundlag, så hvis nogen får en god ide, så kan den hurtigt og billigt køres igennem deres analyseværktøj.

Se også: Er du gal en Super-fuser!

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere