Trods telefonsnyd: Fuld tillid til Vejle-chef

Vejle Boldklub og Adolfo Sormani har taget sin straf, og dermed kigger Vejle-direktør Henrik Tønder fremad – med den italienske chef ved roret

Adolfo Sormani har fuld tillid fra ledelsen i Vejle Boldklub. Arkivfoto: Lars Poulsen
Adolfo Sormani har fuld tillid fra ledelsen i Vejle Boldklub. Arkivfoto: Lars Poulsen

HERNING (Ekstra Bladet): På trods af en sejr over lokalrivalerne fra Horsens, så har det ikke været den sjoveste uge for Vejle Boldklub.

Cheftræner Adolfo Sormani blev idømt en historisk straf på fem spilledages karantæne for at have været i kontakt med en fra klubbens trænerteam under kampen mod Horsens. En kamp, hvor Sormani i forvejen var i karantæne.

Søndag aften blev oprykkerne så kørt fuldstændig over på kryds og tværs af mestrene fra Midtjylland, der lod sig nøje med at vinde 5-0 i nedsablingen af et Vejle-hold, der udviste forsvarsspil på niveau med noget, man normalt ser i den moldoviske fodboldrække…

- Cifrene løj bestemt ikke, og spillerne skal kigge indad, for det var en præstation, vi ikke kunne være bekendt. Vores presspil var ikke-eksisterende, og det var ikke den sjoveste kamp at vikariere i, lød fra assistenttræner Morten Bisgaard, der sammen med Giovanni Mazzella havde tøjlerne, mens Adolfo Sormani sad UDEN sin telefon på tilskuerrækkerne ved siden af direktør Henrik Tønder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Giovanni Mazzella vikarierede sammen med Morten Bisgaard i Sormanis fravær. Foto: Ritzau Scanpix
Giovanni Mazzella vikarierede sammen med Morten Bisgaard i Sormanis fravær. Foto: Ritzau Scanpix
 

Netop Henrik Tønder stillede også op til interview efter kampen. Mest af alt for at lukke Sormani-sagen ned, men også for at kommentere på det faktum, at Adolfo Sormani ikke ville udlevere sin telefon i forbindelse med Fodboldens Disciplinærinstans' undersøgelse af sagen.

Dermed kunne Vejle ikke underbygge Adolfo Sormanis forklaring om, at han talte med en italiensk trænerkollega, der ikke var til kampen. Den forklaring købte disciplinærinstansen ikke, og det kostede altså den længerevarende karantæne.

- Vi har taget imod de fem karantænedage til Adolfo Sormani, og da vi ikke kunne redegøre ordentligt for, hvad der skete i kampen mod Horsens, har vi lagt os fladt ned og taget imod straffen. Dermed ser vi også sagen som lukket nu, og vi skal videre både i de næste fire kampe uden Dodo (Adolfo Sormani, red,) og efterfølgende med ham ved roret.

Har du stadig tillid til Adolfo Sormani?

- Ja, det har jeg ubetinget.

Også selv om han måske ikke har talt sandt i denne sag?

- Adolfo var i sin gode ret til ikke at udlevere sin telefon, og jeg stolede på, hvad han sagde til mig. Men det er klart, at jeg har set de samme tv-billeder som du har, og derfor skrev vi også til disciplinærudvalget, at vi ikke kunne redegøre for, hvad der præcist var sket. Derfor har vi taget straffen.

Hvordan kan du så have tillid til ham?

- Der er begået en fejltagelse, og der har været dårlig dømmekraft fra Adolfo Sormani. Han har nu fået en ret voldsom straf, og i Vejle er vi konstruktive og lærer af vores fejl. Selvfølgelig stoler jeg på Adolfo Sormani, selv om der har været mangel på dømmekraft i denne situation.

Har du diskuteret med resten af ledelsen i Vejle, om Adolfo Sormani er den rette cheftræner for jer?

- Nej, det har vi ikke diskuteret. For det er han.

Se også: FCM tilbage på toppen: Ydmygede 'trænerløse' Vejle

Brian Laudrup nåede aldrig at vise sit niveau i FCK. Her er han og assistenttræner Bjarne Hansen i tænkeboks. Foto: Jan Grarup Sport og Spil Fra scoop til ydmygende exit: I 20 år har Don Ø og Brian Laudrup ikke hilst på hinanden

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere