Trods Wilczek-mål: Brøndby-sejr i sidste øjeblik

Mikael Uhre blev tre minutter inde i tillægstiden den store helt for Brøndby, der vendte 0-1 til 2-1 mod FCK

Highlights: Uhre sikrer Brøndby tre point i sidste sekund af derby-gyser. Video: Discovery Networks Danmark

Lad os bare svare på det vigtigste spørgsmål først. Ja, Kamil Wilczek scorede mod Brøndby.

Den polske goalgetter, der i sommer iførte sig FCK-trøjen, skulle bruge under 12 minutter på at gøre det onde mod sin tidligere klub.

På sin første chance scorede Wilczek – naturligvis fristes man til at sige – da to rivaler mødtes i Parken. Men scoringen rakte ikke til point.

Jesper Lindstrøm fik med et flot mål udlignet før pausen, og dybt inde i kampens tillægstid scorede Mikael Uhre til 2-1 til gæsterne.

Så de kunne juble i den næsten mennesketomme nationalarena efter den sene sejrstræffer.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Der var et par hundrede FCK-fans i Parken og ingen fra Vestegnen.

I stedet havde nogle Brøndby-tilhængere i løbet af søndagens luftet deres anti-Wilczek-bannere i hovedstadsområdet.

’Fuck Wilczek’ er den enkle oversættelse, og Brøndby-folket fik i den grad noget at sige fuck til, da Wilczek sikkert omsatte kampens første mulighed.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Karlo Bartolec slog et perfekt indlæg, Wilczek smed sin gule overfrakke Hjörtur Hermannsson og headede knaldhårdt FCK i front.

Han havde sagt, at han ikke ville juble, hvis han scorede mod sin tidligere klub, men kunne ikke helt lade være.

FC København var startet opgøret bedst og var tæt på at slå rivalen knockout lige efter 1-0-scoringen.

Wilczek var pludselig fri i feltet, men forsøgte alt for uselvisk at spille Rasmus Falk i stedet for selv at fyre af.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Brøndby virkede i den periode rystede, men sled sig tilbage i kampen, og midt i halvlegen burde Mikael Uhre have udlignet.

Velspillende Jesper Lindstrøm spillede ham fri med en smuk aflevering, men Brøndby-angriberen afsluttede svagt, og Johnsson kunne klare med en fodparade.

Brøndby-drengen Lindstøm viste sin holdkammerat, hvordan han skulle have gjort, da uret havde passeret den halve time.

Lidt tilfældigt landede bolden et par meter uden for FCK-feltet. Her dukkede Lindstrøm op i fuld fart, og hans afslutning var der intet tilfældigt over.

Med et fladt, tørt hug sendte han bolden i mål via den ene stolpe. 1-1.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Kamil Wilczek fik muligheden nogle minutter senere. Han lå på den rigtige side af offsidegrænsen og fik vristet sig fri af Anthony Jung.

Marvin Schwäbe fik han dog ikke passeret. Den tyske målmand læste Wilczek og reddede flot.

FCK’s nyindkøbet med Brøndby-fortiden havde især i 1. halvleg flere hårde dueller med Sigurd Rosted.

Wilczek balancerede på den hårfine grænse mellem tændt og overtændt, og det kostede en advarsel kort inden pausen.  

I starten af anden halvleg fik Kamil Wilczek hurtigt vist sin farlighed. Først skød han, derefter headede han, men i begge tilfælde var Schwäbe vågen

Brøndby-målmanden var spillet varm og klarede kort efter fra Pep Biel.

FC København var bedst i begyndelsen af anden halvleg, men Brøndby fik stabiliseret defensiven og igen gjort det til en tæt affære.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Det var småt med store chancer efter pausen. Netop indskiftede Mikkel Kaufmann fik en et kvarter før tid, men afsluttede svagt lige på Schwäbe.

Heller ikke Mohamed Daramy kunne passere den tyske mur, da han fik chancen kort før tid. Det lignede en pointdeling, men tre minutter inde i tillægstiden ’stjal’ Brøndby sejren.

Sigurd Rosted ramte efter et frisparksindlæg stolpen. Bolden røg lige ud til Mikael Uhre, der let kunne gøre det til 2-1.

Kamil Wilczek fik scoret mod sin tidligere klub, men kunne ikke bruge det til noget. For Brøndby slog altså igen til i tillægstiden og tog fra Parken med tre point.

Følg resten af Superligaens søndagskampe lige her

Peter Møller har prøvet det, og han mener Kamil Wilczek er på en umulig mission efter skiftet til FCK, fordi han aldrig kan vinde alle fansenes hjerter. Foto: Philip Davali. FC København Wilczek på umulig mission

Nicki Bille blev idømt fire måneders fængsel i Københavns Byret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold Nicki Bille fængslet

Ståle Solbakken er så småt ved at være klar til at forlade sit fjerde barn, fodboldklubben FCK. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Åbenhjertig Ståle: Nu kan FCK snart undvære mig

685 kommentarer
Vis kommentarer