Troels Bech tæt på stop: Så kom Brøndby

Troels Bech forklarer, at han slet ikke savnede fodbold, men så kom Brøndby

Troels Bech var gået i gang med at skrive en bog, men så kom Brøndby (Foto: Linda Johansen)
Troels Bech var gået i gang med at skrive en bog, men så kom Brøndby (Foto: Linda Johansen)

Troels Bech blev midt i juni ansat som sportsdirektør i Brøndby, men den tidligere træner for OB, Esbjerg, Silkeborg og FC Midtjylland var ellers begyndt at sige farvel til fodboldverdenen.

- Jeg var inde i alvorlige overvejelser om, hvorvidt jeg overhovedet skulle blive ved med at beskæftige mig med fodbold. Til min store overraskelse savnede jeg ikke - selv efter et stykke tid - trænerjobbet. Det kom bag på mig, og det gav tid til reflektioner, siger Bech til Fyens Stiftstidende.

Bech overvejede at flytte til Italien med sin kone.

- Her kunne hun arbejde som kunstner, og jeg har altid haft en drøm om at skrive en bog, jeg har faktisk allerede skrevet nogle kapitler, siger Bech.

Men flytningen skulle ikke blive til Italien, men til Vestegnen.

- Det gik meget hurtigt. Jeg blev ringet op af et bestyrelsesmedlem og spurgt, om jeg ville komme til møde med Brøndbys hovedaktionær, Jan Bech Andersen, om jobbet som sportsdirektør. Det endte med, jeg sagde ja - og begyndte mindre end en uge efter (22. juni, red.), så det gik meget stærkt, siger Troels Bech.

31-årige Samuel Holmén er fritstillet. (Foto: Jens Dresling) Brøndby Brøndby-yndling færdig i Fenerbahce

Der er hentet fire spillere til Brøndby i dette transfervindue, og der kommer nok ikke til at ske så meget mere på Vestegnen i denne omgang (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Brøndby Brøndby færdige med at handle - medmindre …

Troels Bech har otte børn, og det var også af hensyn til dem, at en flytning til Italien alligevel ikke kom på tale.

I Brøndby skriger fansene i øjeblikket på forstærkninger, men Troels Bech har tidligere forklaret, hvordan man har ro på hos de blågule.

– Jeg har en liste med en del navne. Der er tale om mange gode navne, hvor alle har præsteret på højeste niveau. Nu handler det om at komme videre herfra, hvor grundighed fra vores side er altafgørende, sagde han til Ekstra Bladet den 6. juli.

Siden da har Brøndby hentet svenske Magnus Eriksson til klubben, mens Lukas Hradecky måske snart er fortid.

Se Troels Bech fortælle om sit nye Brøndby-job her:

39 kommentarer
Vis kommentarer