TV: Agger 'langer' ud efter holdkammerat

Det gik værst ud over Patrick Da Silva, da Brøndby-kaptajn Daniel Agger gik kompromisløst ind i en nærkamp i søndagens opgør i Aalborg

Brøndby IF spillede en ganske fin kamp her til aften mod AaB og kom frem til flere muligheder for at afgøre løjerne til deres fordel - men heldet var bestemt ikke på deres side.

AaB, som ikke havde meget at byde med i de 90 minutter i Aalborg, straffede gæsterne i overtiden, da Anders K. Jacobsen udnyttede en af de få muligheder hjemmeholdet fik i opgøret.

Det nederlag må have gjort ondt på Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og resten af Brøndby-truppen - men unge Patrick da Silva vil nok mene, at der var en anden ting, der gjorde mere ondt på ham i opgøret.

Se også: AaB sejrede over Brøndby i vild afslutning

Efter 11 minutters spil dækkede venstrebacken bolden af i en nærkamp med AaB's Frederik Børsting, så anfører Daniel Agger kunne sparke bolden væk fra farezonen.

Det fik Agger gjort, men det var dog ikke kun bolden, Brøndby-anføreren fik ram på i situationen.

Nej, anføreren nåede også en smække en albue direkte på Da Silvas tud - noget, som den unge Brøndby-spiller i den grad så ud til at mærke.

Venstrebacken skulle da også lige forbi sidelinjen og behandles for sin blodtud, før han kunne spille kampen færdig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere