TV: FCK-anfører scorer på super-header i nederlag

Thomas Delaney scorede for FCK i 1-2-nederlaget mod Dinamo Moskva

Thomas Delaney bragte FCK foran mod Dinamo Moskva (Foto: Screenshot TV3 SPORT)
Thomas Delaney bragte FCK foran mod Dinamo Moskva (Foto: Screenshot TV3 SPORT)

FC København er på træningslejr i Portugal og spillede her til aften testkamp mod russiske Dinamo Moskva og startede i stærkeste opstilling

Efter en åbning uden de store chancer bragte anfører Thomas Delaney løverne foran efter en halv time, da han med et fantastisk hovedstød scorede et af sine sjældne mål.

Se også: Officielt: FCM køber Superliga-topscorer

Glæden varede dog kort, for fem minutter før pausen udlignede den franske landsholdsspiller Mathieu Valbuena, der også har scoret i russernes seneste to træningskampe mod Ludogorets og Partizan.

Efter pausen overtog russerne mere og mere af spillet i takt med, at FCK skiftede ud i den foretrukne start-11'er.

Se også: Skadet efter to minutter: FCKs nyindkøb udgået

Nyindkøbte Kevin Foley måtte udgå med en skade efter to minutter på banen, og han ligner ikke en spiller, der får mere spilletid på denne tur.

Se Foley-skaden opstå her:

Christian Poulsen kom også på banen, men var den skyldige, da russerne afgjorde kampen ved Artur Yusupov 13 minutter før tid.

Russerne havde flere store chancer, men Stephan Andersen reddede godt for sig i FCK-målet, og det blev ikke til flere mål, selvom russerne satte store navne som Kokorin og Zhirkov ind.

Mens FCK forbereder sig til Superliga-start om tre uger, så skal Dinamo Moskva møde Anderlecht i Europa League efter at have slået både PSV og Panathinaikos ude og hjemme i gruppespillet.

Se Thomas Delaneys flotte 1-0-mål her:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere