TV: Her sikrer FCK-stjerner fuldt hus

FC København vandt 2-1 mod Rosenborg i den sidste testkamp før weekendens Superliga-premiere

Der var tidlig dansk jubel, da Federico Santander scorede for FCK mod Rosenborg (Screenshot)
Der var tidlig dansk jubel, da Federico Santander scorede for FCK mod Rosenborg (Screenshot)

Det er sidste weekend uden Superliga, og det betyder, at de 12 klubber er i gang med de sidste testkampe, før forårssæsonen går i gang.

Her til aften spillede FC København hjemme mod de norske mestre fra Rosenborg, og det startede ganske glimrende.

Allerede efter fire minutter bragte Federico Santander løverne foran med 1-0, da han fulgte op på en retur fra et hug fra Kasper Kusk, der ramte stolpen.

Se Federico Santanders mål mod Rosenborg i tv-playeren over artiklen

Inden pausen havde også Nicolai Jørgensen bolden i nettet, men målet blev annulleret for offside.

Rosenborg havde såvel Mike Jensen som Christian Gytkjær med fra start, og de havde faktisk de par chancer, som nordmændene havde i første halvleg, men Mike Jensens forsøg efer syv minutter røg lige forbi stolpen, mens Gytkjær var tæt på at nå frem til en bold, der kunne have givet mål i tomt mål.

Ellers havde FCK lettere end det norske hold ved at spille sig til chancer, for den nyindkøbte FCK-forsvarer Erik Johansson var en stærk mand i det centrale forsvar, ligesom Benjamin Verbic og Kasper Kusk var sprudlende frem ad banen.

Der var mange mennesker til FCK-kampen mod Rosenborg på trods af regnen (Screenshot)
Der var mange mennesker til FCK-kampen mod Rosenborg på trods af regnen (Screenshot)

I pausen byttede FCK målmand. Ud gik Robin Olsen, mens Thomas Kaminski kom ind. Ingen af de to gjorde sig dog bemærket hverken positivt eller negativt, og de står efter planen også en halvleg hver i mandagens kamp for FCK-reserverne mod Vejle.

Efter pausen var Rosenborg pludselig dominerende, og 10 minutter inde i halvlegen var det Pål Andre Helland, der fra kanten af feltet smækkede bolden op i målhjørnet.

Den stilling holdt til et kvarter før tid, hvor Benjamin Verbic satte flere mand af og scorede til 2-1 (Se Verbic' 2-1-scoring i bunden af artiklen) til stor jubel foran et pænt stort publikum på FC Københavns træningsanlæg 10'eren, hvor regnen ellers væltede ned søndag aften.

Kampen blev ikke spillet i Parken, da der i øjeblikket lægges nyt græs til forårspremieren.

Se Kaminski blive overrasket af norsk langskud:

Se også: TV: Her scorer nyindkøb sit første Brøndby-mål

Se også: Skade driller: Toutouh misser FCK’s generalprøve

Minuttet efter målet blev Verbic og Nicolai Jørgensen skiftet ud til fordel for Andreas Cornelius og Bashkim Kadrii. Sidstnævnte fik bolden i nettet, men det blev korrekt annulleret.

Med sejren mod Rosenborg sikrer FC København fuldt hus i træningskampene denne vinter. De fire foregående er nemlig alle vundet. Det blev 2-0 over Lyngby, 1-0 over Malmö, 1-0 over AIK og 3-1 over kinesiske Guangzhou Evergrande, inden Rosenborg altså blev slået 2-1.

FC København indleder Superligaen på søndag på hjemmebane mod Esbjerg, mens Rosenborg må vente yderligere et par uger, før de kan tage hul på Tippeligaen, men først går turen til Marbella.

Lokale beboere kunne se kampen fra deres lejligheder, hvis de kiggede ud af vinduet (Screenshot)
Lokale beboere kunne se kampen fra deres lejligheder, hvis de kiggede ud af vinduet (Screenshot)

Hvem bidrager mest til bødekassen i FCK:

Benjamin Verbic bliver matchvinder  efter fremragende solomål her:

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere