TV: Randers i rødt show: Se den svinske aktion

Dommer Kenn Hansen var i korthumør i kampen mellem AGF og Randers, hvor han gav udeholdet to røde kort. Et af dem for en grim albue i ansigtet

Randers fik to direkte røde kort i 3-2-nederlaget til AGF. Det ene for en grim aktion af Kasper Fisker som du kan se i klippet. (Foto: Polfoto/Mikkel Berg Pedersen)
Randers fik to direkte røde kort i 3-2-nederlaget til AGF. Det ene for en grim aktion af Kasper Fisker som du kan se i klippet. (Foto: Polfoto/Mikkel Berg Pedersen)

Der altid diskussioner om dommerens præstation i i en fodboldkamp. Og diskussionerne bliver ikke mindre efter opgøret mellem AGF og Randers søndag eftermiddag i Superligaen, hvor Århusianerne vandt med 3-2 efter en dramatisk kamp.

For ud over de mange mål blev det til to direkte røde kort til Randers. Det første faldt oven i købet, mens udeholdet stadig førte med 2-0, og det var et kort, der i den grad kan diskuteres, som det da også allerede bliver gjort på de sociale medier.

Se også: TV: Vanvittig drejning: AGF i eventyrligt comeback

Efter 65 minutter gik Randers' Mustafa Amini ind i en glidende tackling på AGF's Elmar Bjarnason. Men uden strakt eller løftet ben. Alligevel fik han direkte rødt. Samtidig kunne det se ud, som om Amini forsøgte at trække benene til sig. Men Kenn Hansen var nådesløs.

Det næste røde kort var til gengæld ikke til diskussion. Her blev Randers' indskiftede Kasper Fisker sendt fra banen efter kun at have været inde i seks minutter. Årsag? Ja, en hård og bevidst albue lige i bøtten på Danny Olsen bare fire minutter før slutfløjt.

- Jeg står naturligvis med en rigtig dårlig smag i munden lige nu. Der sker mange ting i løbet af kampen, som kan diskuteres, men jeg synes, at vi kun kan takke os selv for det, siger Randers' Alexander Fischer efter kampen.

Se det tvivlsomme røde kort og Fiskers svinske albue i klippet her eller øverst i artiklen:

Du kan se alle målene lige her eller i klippet øverst i artiklen:

7 kommentarer
Vis kommentarer