TV: Se skelsættende begivenhed i Superligaen

Vi er efterhånden blev vant til at se det i de andre ligaer - og nu er det også kommet til Superligaen: Markeringssprayen blev for første gang brugt i den bedste danske række fredag aften

Det kan godt være, det måske ikke var den største begivenhed, men man kan ikke komme udenom, at der blev skrevet et stykke Superliga-historie fredag aften, da FC Nordsjælland og Randers tog hul på forårssæsonen.

Siden markeringssprayen for første gang blev brugt ved VM-slutrunden i sommer, er det siden hen også blevet indført i flere europæiske ligaer

Og fredag aften kom turen så til Superligaen, da dommer Dennis Mortensen brugte sprayen for første gang efter 11 minutters spil for at markere, hvor muren og bolden skulle være i forbindelse med et frispark.

Se også: Superligaen indfører nyt redskab

Hjælpemidlet er da også blevet taget godt imod af dommerne i Superligaen.

- Der er simpelthen færre kontroverser omkring placering af mur og spillernes bevægelse mod bolden, når der er en streg, alle kan se. Så selvom vi i Danmark ikke har de vilde problemer med den slags, sammenholdt med for eksempel i Sydeuropa eller endnu længere væk i verden, så er den da klart et hjælpemiddel, der gør det nemmere for os, siger Superliga-dommer Kenn Hansen i en meddelelse bragt på Danske Fodbolddommeres Twitter-profil.

Indtil videre har spillerne da også respekteret skumsprøjtet, men i Champions League-kampen mellem PSG og Chelsea tidligere på ugen snød franskmændenes David Luiz dommeren, da han viftede skummet væk og forsøgte at placere den hvide masse en halv meter til siden, mens dommeren i et kort øjeblik stod med ryggen til brasilianeren.

Vi må vente og se, om der er en Superliga-spiller, der på et tidspunkt vil prøve at efterligne David Luiz...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere