TV2 i spil til Superligaen

JOKEREN: Efter 20 år uden for landsdækkende tv kan live-kampe fra Superligaen være på vej tilbage

FC København fører Superligaen netop nu. Her er highlights fra FCKs seneste sejr over Esbjerg. Video: Discovery Networks

Superligaen kan være på vej tilbage på landsdækkende tv.

Ekstra Bladet erfarer, at TV2 kan blive den helt store joker, når tv-rettighederne til landets bedste fodboldrække kommer i udbud om en måneds tid.

På Kvægtorvet i Odense har de ikke travlt med at dræbe historien.

- Superligaen er en stor og vigtig rettighed, så naturligvis kigger vi på det, når det kommer i udbud.

- Men jeg ønsker af naturlige årsager ikke at kommentere vores overvejelser, konstaterer TV2' s sportschef Frederik Lauesen over for Ekstra Bladet.

Mistede rettigheden i 1998
TV2 mistede Superligaen i 1998, da sportskanalen TVS kollapsede og sendte tv-rettighederne til landets bedste række i udbud tidligere end beregnet.

Modern Times Group - nu Nordic Entertainment Group (NENT) - slog til, kaprede Superligaen og har nu i mere end 20 år været den toneangivende rettighedsholder, når det handler om fodbold på tv.

Meget peger på, at den virkelighed bliver udfordret, når Divisionsforeningen 30. april sender rettighederne til klubfodbold i udbud gældende fra sommeren 2021.

Sonderingerne har været i gang længe i kulissen, og der tegner sig nogle meget interessante tendenser, som gør det sandsynligt, at rygterne taler sandt om TV2' s ambitioner vedrørende Superligaen.

TV2 mistede grebet om landsholdet, som Discovery Networks landede for fem år siden. Sidste år smuttede EM-slutrunden 2020 til NENT, der viser slutrunden på TV 3+ i fællesskab med DR næste sommer.

Sidst TV2 havde rettighederne til Superligaen, var Ebbe Sand stadig spiller. Foto: Erik Kragh/Polfoto.
Sidst TV2 havde rettighederne til Superligaen, var Ebbe Sand stadig spiller. Foto: Erik Kragh/Polfoto.

Mangler attraktiv fodbold
Det betyder, at TV2 mangler attraktive fodbold-rettigheder, hvilket betyder meget i forhold til annoncører, da seergruppen til fodbold er ung og meget eftertragtet.

TV2 Sport har vist ambitioner omkring fodboldrettigheder på det seneste, hvor både Serie A og La Liga er røget i indkøbskurven i samarbejde med Strive.

Samtidig er det værd at notere, at de rettigheder er landet, efter TV2' s bestyrelse for et år siden blev tilføjet den tidligere Brøndbydirektør Herman Haraldsson og Henrik Ravn, der rådede over Superligaen, da han var direktør i SBS Discovery.

På øverste strategiske niveau i TV2 sidder der altså personer med en ikke uvæsentlig erfaring med fodbold og værdien af rettighederne.

Sport er typisk et vigtigt element, der påvirker beslutningerne ude i hjemmene, når der købes tv-indhold.

Hård konkurrence
Endelig er TV2 på streaming-markedet med TV2 Play i hård konkurrence med især Viaplay, men også Discoverys Eurosportplayer, hvilket ifølge Ekstra Bladets oplysninger også gør overvejelserne omkring Superligaen yderst relevante.

TV2 brugte store summer på at holde fast i landsholds-fodbolden. Nu hvor den rettighed endegyldigt er mistet, har stationen mulighed for at kigge på Superligaen.

Ender overvejelserne i et bud, sker det formentlig i samarbejde med en anden aktør på markedet, så TV2 ugentligt vil sende en til to kampe live.

TV-rettighederne

NENT (Nordic Entertainment Group): 3+, TV3 Max, TV3 Sport, Viaplay: EM 2020, Superligaen, 1. Division, DBU Pokalen, Champions League, Premier League, Championship, FA Cup, Carabao Cup, Bundesligaen, Ligue 1, Copa America

Discovery Networks: Canal 9, 6' eren, Eurosport, Eurosport 2: Landsholdets VM-kval, EM-kval, Superligaen, Premier League, FA Cup, Carabao Cup, Europa League

TV2: TV2, TV2 Sport, TV2 Play: VM 2018, VM 2022, La Liga, Serie A, Æresdivisionen

DR: DR, DR3: VM 2018, VM 2022, EM 2020 Strive: La Liga, Serie A, MLS

YouSee: Xee: Premier League (fra sommer 2019).


 --------- SPLIT ELEMENT ---------
 

Priserne på tv-rettigheder kan eksplodere

- Jeg vil ikke udelukke strategiske alliancer, der i fremtiden kan få prisen til at stige på tv-rettighederne til Superligaen, siger professor og medieforsker Kirsten Frandsen.

I dag betaler rettighedshaverne, NENT og Discovery, samlet 400 mio. kr. om året eller 1,2 mia. kr. for den tvaftale, der løber frem til 2021. En tv-aftale, der gælder for landets to bedste fodboldrækker - Superligaen og 1. division.

Prisen kan stige
Men vi har måske slet ikke nået toppen af prisniveauet for den vare.

Det mener medieforsker Kirsten Frandsen, der er professor ved Århus Universitet.

- For ti år siden var Superliga-rettighederne et premium produkt, men den rettighed har Premier League overtaget i dag. Det udelukker dog ikke, at prisen på Superliga-rettigheder kan udvikle sig og stige, når de bliver udbudt snart, mener Kirsten Frandsen og begrunder sit synspunkt:

- Der er flere mulige aktører, som melder sig på banen til sportsrettigheder.

- Det er en rettighed, du kan eksponere på flere platforme og samtidig appellerer live-sport til en anden type seere end normalt.

- I den forbindelse kan jeg sagtens se TV2 vise interesse for rettighederne, fordi de nu har en sportskanal, TV2 Sport, samt TV 2 Play, hvor de kan vise kampene.

Kampen om play-kunderne
- YouSee kan også blive en spiller i markedet. Vi så det med Premier League rettighederne, hvor de gik sammen med NENT. Jeg tror sagtens, vi kan opleve strategiske alliancer mellem flere aktører, når rettighederne snart skal sælges, forklarer Kirsten Frandsen.

NENT, der ejer TV3-stationerne, er efter professorens opfattelse presset på underholdningsdelen på sit indhold, fordi mange kunder foretrækker Netflix og HBO, når de skal se film.

- Her kan det blive vigtigt at fastholde sportsrettighederne.

Superligaen henvender sig til et ældre publikum end eksempelvis Premier League. Superliga-rettighederne er også vigtigt i forhold til konkurrencen om play-kunderne, der også er skærpet markant den seneste tid.

NENT har deres Viaplay, Discovery har fået Eurosportsplayer, mens TV2 Play også er kraftigt på fremmarch.

Kirsten Frandsen pointerer, at salget af tv-rettigheder er en meget kompleks størrelse, fordi det udbydes i pakker. Derfor kan der netop komme overraskende alliancer i forsøget på at stække konkurrenterne i forhold til fremtiden.

Ender overvejelserne i et bud, sker det formentlig i samarbejde med en anden aktør.

Sådan fordeles TV-rettighederne til Superligaen

Rettighederne til klubfodbolden fra sommer 2021 kommer i udbud fra 30.

april. Typisk bliver der udbudt tre kamppakker fra Superligaen med to kampe hver runde samt kampene fra 1. division.

Hidtil har fordelingen i Superligaen været, at første-og sjettevalget er udbudt i én pakke, andet-og femtevalget sammen og endelig tredje-og fjerdevalget. Det bliver først officielt 30. april om samme fordeling er i spil denne gang.

Den mest eftertragtede og dyreste pakke indeholder førstevalget, da det sikrer retten til rundens mest attraktive kamp.

Den seneste tv-aftale blev forhandlet i 2014, hvor der blev lavet en seksårig aftale for 2015-2021. Første halvdel udløste lige på den anden side af en milliard kroner. Den anden halvdel er øget til 1,2 milliarder.

Se også: Voldsom anklage: AGF hackede AaB før gyserkamp

Se også: FCK-teenager forklarer jubel: Bestilt af vennerne

Claus Thomsen og Carsten Hemmingsen går begge til 'stålet'. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Superligaens største 'svin': Her er historiens hårdeste hunde

30 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere