Tyrkisk storklub kigger på to Superliga-profiler

Tyrkisk storklub var søndag til to Superliga-kampe på Sjælland for at se nærmere på to markante spillere

Benjamin Verbic er sammen med Emre Mor emner hos Trabzonspor (Foto: Jens Dresling)
Benjamin Verbic er sammen med Emre Mor emner hos Trabzonspor (Foto: Jens Dresling)

Sommerens transfervindue nærmer sig hastigt, og det er ventet, at flere Superliga-profiler vil forlade ligaen inden den kommende sæson. Af samme årsag bliver der uge efter uge holdt godt øje med de bedste spillere og største talenter den bedste danske række.

Søndag var ingen undtagelse.

Tipsbladet.dk erfarer nemlig, at den fjerdemest vindende klub i tyrkisk fodbold Trabzonspor havde repræsentanter på Right To Dream Park og i Telia Parken.

Den tyrkiske storklubs udsendte var i Danmark for at se nærmere på specielt to spillere: Emre Mor i FC Nordsjælland og Benjamin Verbic i FC København.

Men specielt i Telia Parken fik den tyrkiske udsendte øje på andre end den ene spiller, han var sendt i byen for at syne. For både Ludwig Augustinsson og Thomas Delaney fik plusser i bogen efter stærke indsatser i 5-3-sejren, hvor Benjamin Verbic også leverede en stærk indsats og stod for den smukke 3-1-scoring.

I Farum blev Emre Mor udvist efter to gule kort - det ene for brok, det andet for film. Næppe en indsats, der sælger stortalentet med de tyrkiske rødder, men at interessen er der fra Tyrkiet er ikke noget nyt.

Se også: Sælger FC København Thomas Delaney?

Se også: Vidunderdrengen filmede sig til rødt: 'Jeg er i chok'

Se også: Årets målfest i Parken: Otte mål i topkampen

Her filmer Emre Mor sig til rødt kort søndag:

Bliv klogere op Emre Mor her:

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere