Udlejet FCK'er: Jeg er den bedste angriber i Superligaen

Tyske Marvin Pourié er kendt for at ignorere janteloven, når han udtaler sig i medierne. Det gør han også denne gang, da han peger på sig selv som den bedste angriber i Superligaen

Andreas Cornelius, Mads Hvilsom, Martin Pusic.

Superligaen er godt repræsenteret med flere gode angriber - men hvem er egentlig den bedste af dem alle?

Hvis man tager et kig på topscorerlisten er svaret ligetil. FC Midtjyllands spidsangriber Matrin Pusic ligger nummer et med 14 kasser denne sæson - tæt efterfulgt af Hobros Mads Hvilsom med et mål mindre.

Men hverken Pusic eller Hvilsom er den bedste angriber i Superligaen. Det mener den udlejede FCK'er Marin Pourié ihvertfald ikke.

Se også: Pourié før FCK-møde: Fansene har altid støttet mig

I stedet peger han på sig selv.

- Ja, jeg er den bedste. Jeg vil ikke lyve, der er gode spillere på banen på andre hold. De er en anden slags angribere. Jeg er god til det, jeg er god til.  Og med mine evner og mine præstationer, så er jeg nok den bedste angriber i Danmark, siger den nuværende SønderjyskE-spillere i et interview med TV3 Sport.

Den 24-årige tysker fik også mulighed for at spille for et af Danmarks bedste hold, da han efter en succesfuld periode i Silkeborg skiftede til FC København i 2013.

Se også: Pourié ville gerne blive: FCK tog beslutning for mig

Men Pourié slog aldrig til i det københavnske, hvor det kun blev til 12 kampe og en enkelt kasse.

- Jeg fik chancen, men måske var Ståle Solbakken ikke helt tilfreds med det, han så, siger han.

Se hele interviewet med den selvsikre tysker, der fortæller mere om sine egne evner og sin tid i FCK øverst i artiklen.

Angriberen har været en større succes for SønderjyskE, hvor han indtil videre i sæsonen har leveret fire mål og to assist i Superligaen. Pourié blev i et andet interview spurgt til, om han er kunne finde på at spille for københavnernes rivaler fra Brøndby.

Du kan høre svaret i videoen nedenunder:

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere