Uenig i pokalfighter: Burde være en AGF'er

FCK var bedst i felterne og vandt derfor årets Pokalfinale, mener AGF-chef Glen Riddersholm

FCK jubler (Foto: Lars Poulsen)
FCK jubler (Foto: Lars Poulsen)

PARKEN: Koldblodigheden foran mål var forskellen på FCK og AGF i årets Pokalfinale.

Sådan var den helt enkle analyse fra AGF’s storskuffede cheftræner, Glen Riddersholm, efter pokalnederlaget til FC København.

- Vi tabte til Danmarks bedste fodboldhold i dag, og jeg vil gerne sige tillykke til FCK med pokalen, sagde Glen Ridderholm, inden han selv fortsatte med analysen af, hvorfor nederlaget blev en realitet på trods af en helt lige pokaldyst:

- Vi kriger, er taktisk dygtige og står rigtigt på standardsituationer. Jeg synes, det var en helt lige kamp, men når alt kommer til alt, mangler vi den kynisme og individuelle kvalitet, som FCK har. Det er ikke sæsonens bedste kamp, de spiller, men det er vores fortjeneste. Vi får lukket dem ned, men så dukker de op på to tilfældige situationer og banker den ind. Det mangler vi i dag, sagde Glen Riddersholm.

Se også: AGF-keeper: Lortemål! Jeg havde reddet FCK-målet

William KVist blev matchvinder (Foto: LArs Poulsen) DBU Pokalen - 5. maj. 2016 - kl. 19:07 Drama til det sidste: Kvists kanon sikrer FCK pokalen

FC Københavns William Kvist afgjorde Pokalfinalen med et flot mål 12 minutter før tid, da han hårdt men kontrolleret sendte en returbold i kassen bag Steffen Rasmussen.

FCK’s midtbanemotor blev efter kampen også kåret som Årets Pokalfighter. Den kåring var Glen Riddersholm ikke enig i.

- Jeg ville have stemt på en AGF-spiller. Jeg synes, vi kriger og fighter i en sådan grad, at vi er lige ved at lykkes med at vinde kampen. Vi har måske ikke de store iøjnefaldende stjerner, men som hold gør vi det flot. Hvis jeg skal fremhæve én enkelt mand, så spiller ‘Duncan’ en fremragende kamp, scorer et mål og kæmper som en vild for holdet, sagde AGF-chefen.

Med torsdagens nederlag i Parken fortsætter AGF’s pokaltørke, og aarhusianerne skal tilbage til 1996 for at finde den seneste titel. Dengang vandt AGF 2-0 over Brøndby i Pokalfinalen.

Der var uenighed om pokalfighteren (Foto: Lars Poulsen)
Der var uenighed om pokalfighteren (Foto: Lars Poulsen)
 

Ståle Solbakken sendte syrlig stikpikke til AGF efter pokalsejren på 2-1 (Foto: Lars Poulsen) DBU Pokalen - 5. maj. 2016 - kl. 20:27 Ståle sender syrlig stikpille til AGF-fans

Fremragende: Se de fede pokal-tifoer:

Kan du spotte dig selv til pokalfinalen? (Foto: Jonas Olufson) Sport og Spil Spot dig selv: Var du i Parken til pokalfinalen?

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere