Undrer sig over Brøndby: - Totalt passive

- Forskellen på FCM og Brøndby lige nu er, at midtjyderne har kvalitet på samtlige pladser på holdet, mener Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting

Se højdepunkter fra søndagens drama her. Video: Dplay

Mesterskabet er ikke afgjort endnu. Men forspringet skal ikke blive meget større, før Stig Tøfting står parat til at gratulere FC Midtjylland med titlen.

Men så langt vil han endnu ikke gå, selv om midtjyderne ser bundsolide ud med otte sejre i træk og et uhørt pointsnit på 2,63 pr. kamp.

- Det ser rigtig godt ud for Brian Priske & Co. Og selvfølgelig er de store favoritter. Forspringet skal heller ikke blive større end de nuværende syv point, hvis der stadig skal være spænding.

Stig Tøfting nægter at afskrive Ståle Solbakken og FCK i guldkampen. Men han pointerer, at forspringet ikke skal blive større. Så er det hele afgjort. Foto: Lars Poulsen.
Stig Tøfting nægter at afskrive Ståle Solbakken og FCK i guldkampen. Men han pointerer, at forspringet ikke skal blive større. Så er det hele afgjort. Foto: Lars Poulsen.

Afskriver ikke Ståle
- Men her og nu vil jeg bestemt ikke afskrive FCK. Ståle Solbakkens tropper leverede et meget stærkt forår i år. Og det kan de gøre igen til foråret, vurderer Stig Tøfting, der har fået mange reaktioner oven på sin melding i søndagsklummen i Ekstra Bladet, hvor han lovede at gå fra Viby i Århus til Herning på søndag, hvis FCM besejrede Brøndby. Det skete via 2-1 sejren.

- Jeg er ikke et menneske, der går rundt og fortryder noget. Jeg kommer til at gå på søndag og det vil helt sikkert også være godt for min krop, siger Stig Tøfting med et skævt smil.

For at vende tilbage til det sportslige er han imponeret over midtjydernes præstationer, fordi de har ramt et højt, stabilt niveau.

- Når jeg sammenligner FCM og Brøndby, så må jeg bare konstatere, at der er kvalitet på samtlige pladser hos Brian Priskes mandskab. Det er ikke tilfældet i Brøndby.

- På trods af 12 ét målssejre i denne sæson har FCM vist, at de kun har brug for en halv chance for at score og afgøre kampe, mener Stig Tøfting.

Stig Tøfting har fået mange reaktioner på sin melding om, at han vil gå fra Århus til Herning på søndag, hvis FCM besejrede Brøndby. Og det skete som bekendt. - Jeg er ikke et menneske, der går og fortryder, hvad jeg har sagt. Min krop har godt af at gå, siger han med et skævt smil. Foto: Lars Poulsen.
Stig Tøfting har fået mange reaktioner på sin melding om, at han vil gå fra Århus til Herning på søndag, hvis FCM besejrede Brøndby. Og det skete som bekendt. - Jeg er ikke et menneske, der går og fortryder, hvad jeg har sagt. Min krop har godt af at gå, siger han med et skævt smil. Foto: Lars Poulsen.

Dækker ikke op
Brøndby har tabt tre i træk og spiller lige nu fjerdeviolin i Superligaen. Det kan højst udvikle sig til en bronzemedalje i sæsonen.

- Det, der kan undre mig, er, at Brøndby ikke dækker op. Jeg forstår ikke, at de dækker i zoner frem for mand-mand. Da FCM scorede sejrsmålet var Brøndby klart i overtal i feltet, men de var totalt passive, påpeger Stig Tøfting, der dog også mener, at Niels Frederiksens tropper har været lidt uheldige i de to seneste kampe – Mod FCK og FCM.

- Det er hårdt for Brøndby lige nu, stolpe ud. De kunne godt have fået point i de to seneste kampe, påpeger Stig Tøfting.

13. pladsen er livlinen
Han kalder udviklingen i bunden spændende, fordi Silkeborg nu har kontakt til Esbjerg på den vitale 13. plads.

- Hvis Silkeborg kan slutte på 13. pladsen kommer de blandt andet i puljen med nummer 12 og det øger chancerne for at overleve.

- Som det ser ud lige nu, får det hold, der slutter som nummer 14, får meget svært ved at redde livet, mener Stig Tøfting.

 Nummer 11 og 14 havner i samme nedrykningsgruppe til foråret. Og lige nu er afstanden 12 point mellem de to. De to nederste fra de to gruppespil rykker direkte ned, mens de to klubber, der bliver næstsidst, spiller om én nedrykningsplads.

Se også: Bordet fanger, Tøffe: - Nu går jeg til Herning!

Se også: Afsindigt, FCM!

Se også: Tøffes vilde løfte: - Så går jeg til Herning!

1 af 2 Stig Tøfting vil endnu ikke kåret FCM som danske mestre, men han slår fast, at bliver forspringet større, så er det afgjort. Her glade FCM-spillere efter triumfen søndag mod Brøndby. Foto: Lars Poulsen.
2 af 2 - Det, der kan undre mig, er, at Brøndby ikke dækker op. Jeg forstår ikke, at de dækker i zoner frem for mand-mand, siger Stig Tøfting. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
77 kommentarer
Vis kommentarer