Ung raket afgjorde Europa-drama

OB red stormen af mod Horsens, og fynboerne er nu klar til at spille om en plads i Europa

Highlights: OB holder liv i drømmen om europæisk fodbold efter chancespækket remis. Video: Discovery Networks Danmark.

HORSENS (Ekstra Bladet): Mikkel Hyllegaard var inden dette forår mest kendt for sin eksplosive fart, men denne søndag sendte den 21-årige angriber OB i playoff-finalen om en Europa-billet mod enten AGF eller FCK på onsdag. Angriberens fjerde mål i 12 kampe for de striwede denne sæson.

Hyllegaard var OB's suverænt farligste kort i offensiven, og det var helt naturligt, det var den tidligere Danmarksserie-spiller, der skulle blive fynsk helt og sende Horsens på sommerferie i en aparte men ganske underholdende kamp.

Opgøret var ikke mere end fem minutter gammel, da Bo Henriksen første gang brokkede sig over, at OB trak tiden… Så var scenen ligesom sat.

Men Horsens-chefen havde da ret. Det amputerede OB-mandskab var kommet til Østjylland for at forsvare sin 3-1-føring fra første opgør. Det skulle ske ved at dræbe tempoet fuldstændig og derfra lure på kontrastød.

Highlights: OB tog første stik mod Horsens i underholdende og chancerig kamp. Video: Discovery Networks Danmark.

Det gav en chancefattig affære, hvor værterne i lange periode stort set kun truede på dødbolde.

Selv om tempoet var lavt og chancerne få i første halvleg, så var der alligevel fuld smæk på i Horsens. Bogstaveligt talt.

På banen blev der skrællet igennem, og De Gule lod sig tydeligt irritere af at skulle æde den medicin, de selv har stoppet i halsen på Superliga-modstanderne i årevis… Det gav også flere ordvekslinger på de to bænke – dog i en venskabelig tone.

Fin underholdning, selv om det sportsligt er lidt af en falliterklæring, at nummer syv i Superligaen kan tilspille sig en plads i Europa.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
3 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
4 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
5 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
6 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
7 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
8 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
9 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
10 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
11 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
12 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
13 af 13  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var fynboerne, der fik kampens første reelle, store chance, da kontra-taktikken var ved at lykkes til slut i første halvleg. Pludselig var lynhurtige Mikkel Hyllegaard alene med Matej Delac, men den kroatiske keeper holdt Horsens inde i kampen med en fodparade.

Hyllegaard afløste i øvrigt brandvarme Max Fenger, der døjer med en hovedskade, han pådrog sig i første møde mellem de to mandskaber.

Hjemmeholdet skruede selvfølgelig endnu mere op for blusset i anden akt, og efter en time gav presset pote. Naturligvis efter et frispark, som ellers var ved at løbe ud til målspark, men Jonas Thorsen fik på et hængende hår chippet bolden ind over byen, og her headede Malthe Kiilerich Horsens i front.

Så var der for alvor drama, og opgøret vippede på et knivsæg! Selv tilskuerne på lægterne vågnede efter gentagne, opildnende tilråb fra Bo Henriksen.

De selvsamme tilskuere, også de, der ikke var lavet af pap, var ved at stivne med 20 minutter igen, da Mikkel Hyllegaard på ny slap fri med Delac. Denne gang trak angriberen væk fra keeperen og trillede kuglen mod et tomt mål, men i sidste øjeblik kom Bjarke Jacobsen glidende og reddede kastanjerne ud af ilden.

Men med 12 minutter igen gik den ikke længere for sæsonens artige overraskelse fra Horsens. Efter et Horsens-boldtab sendte Moses Opondo en dyb stikning til Mikkel Hyllegaard, der fra en spids vinkel sendte OB i Europa-finalen på onsdag.

Læs meget mere om Superligaen herunder. Blandt andet om topscorerkrigen, som afgøres søndag aften.

Patrick Mortensen jubler over at have været med at bryde 23 års medaljetørke (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Kåde topscorere i krig på mobilen

Du kan også læse, hvor Ståle Solbakken har fejlet med sit FCK-mandskab ifølge Ekstra Bladets fodboldekspert, Stig Tøfting:

Ståle Solbakken i en sammenbidt version under kampen i Parken mod AGF, som jyderne vandt 4-2 - så de for en stund havde overhånden i forhold til sølvmedaljerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Her hopper kæden af, Ståle!

Se også: Strømpeskud til en million

Se også: Seiers stikpille til FCM: - Det hjælper at have en sugardaddy

Se også: FCK-spiller solgt

Se også: Godt nyt før skæbnekamp

12 kommentarer
Vis kommentarer