'Usportslig og illoyal'

AGF-målmanden Kamil Grabara er blevet advaret efter tweet, hvor han anklagede dommerne for at modarbejde Aarhus-klubben

Grabara hentyder til dommerkritik i tweet: Vi spiller 11 mod 12. Video: Discovery Networks Danmark

Onsdagens kamp mellem AGF og FC Nordsjælland var endnu et kapitel i den efterhånden ret tykke bog om VAR-dramaer i Superligaen.

AGF's Bubacar Sanneh røg ud efter meget kort tid på et VAR-dømt rødt kort, og det fik hele AGF-holdet til at koge over.

Blandet andet keeper Kamil Grabara, som tweetede følgende i et siden slettet tweet:

'Vi har brug for, at fansene kommer tilbage på stadionerne. Personligt keder jeg mig og bliver en smule frustreret over at spille 11 mod 12 uge efter uge. Med fans kan vi i det mindste gøre det lige,' skrev Kamil Grabara.

AGF-stjerne langer ud efter dommerne

Kamil Grabara har nu disciplinærinstansens ord for, at han har optrådt usportsligt på de sociale medier.
Kamil Grabara har nu disciplinærinstansens ord for, at han har optrådt usportsligt på de sociale medier.
 

Det har Fodboldens Disciplinærindstans nu reageret på ved at give polakken en officiel advarsel for 'usportslig og illoyal adfærd'.

Disciplinærindstansen mener grundlæggende, at Grabara med sin tweet har stillet spørgsmålstegn ved dommerens objektivitet.

I kendelsen fremgår det også, at AGF i et utal af punkter har begæret Grabaras uskyld i sagen.

AGF skriver blandt andet, at den eneste, der kan retfærdiggøre, at tweetet bliver en sag for disciplinærinstansen, er en misforståelse af tweetet.

Målmanden slettede selv tweetet, og det forklarer klubben med, at 'det gik op for ham, at ordlyden kunne misforstås'.

Kommunikationschef i AGF, Søren Højlund Carlsen, fortæller til Ekstra Bladet, at man ikke har yderligere at tilføje til sagen, da den er afgjort.