Værsgo - her er 43 gratis spillere til din klub

Ekstra Bladet har fundet 43 spillere, som din klub kan skrive kontrakt med uden at betale transfersum

På transfervinduets sidste dag spurgte vi Jan Laursen, om Andreas Maxsø, en af de 43 gratis spillere, kunne blive aktuel i FC Nordsjælland.


Se også: Dårligt nyt til kæresten: Sundt at se fodbold

Transfervinduet er lukket, men det betyder ikke, at din klub ikke kan forstærke sig.

Adskillige spillere står således uden kontrakt og kan stadig skrive under med en ny klub, og måske er der også en interessant tilgang mulighed for forstærkning til det hold, som du holder med.

Ekstra Bladet har taget et grundigt kig på de spillere, der står uden kontrakt og kan hentes uden at betale transfer-gebyr til en klub.

Du får også lige deres alder, position og seneste klub med som en service.

Michael Krohn-Dehli, 36 år, midtbane, Deportivo La Coruna
- Han var med til VM i Rusland sidste sommer, men fik ikke kontrakten forlænget i Spanien. Siden har der været tavst omkring den tidligere Brøndby-spiller, der også har gjort sig i Ajax, Celta og Sevilla.

Wilfried Bony, 30 år, angriber, Al-Arabi
- Den ivorianske bomber, som Michael Laudrup med stor succes hentede til Swansea og Premier League, kom siden til Manchester City, blev udlejet til Stoke, og røg tilbage til Swansea, der sendte ham til Qatar. Rosenborg har fået ham tilbudt, men takkede nej.

Michel Vorm, 35 år, målmand, Tottenham
- Den hollandske målmand var stor for Michael Laudrups Swansea og røg til Tottenham, hvor han i fem år har været backup for Hugo Lloris. Nu er den tidligere Utrecht-keeper fri på markedet.

Andreas Maxsø, 25 år, midterforsvarer, Uerdingen
- Han var det store forsvarsnavn i FC Nordsjælland, men ophold har i tyrkiske Osmanlispor og schweziske FC Zürich blev kun et-årige, og senest fik han ophævet kontrakten i tyske Uerdingen efter kun to måneder af personlige årsager.

Jack Rodwell, 28 år, midtbane, Blackburn
- Han var udråbt til det helt store teenage-talent, da han slog igennem i Everton i sidste årti. Et salg til Manchester City blev ikke den store succes og efter ophold i Sunderland, spillede han sidste sæson i Blackburn. Med 38 U-landskampe og tre A-landskampe leder han nu efter ny klub.

Michael Krohn-Dehli i aktion mod Kroatien til VM. Foto: Finn Frandsen
Michael Krohn-Dehli i aktion mod Kroatien til VM. Foto: Finn Frandsen
 

Eddi Gomes, 30 år, midterforsvarer, Henan Jianye
- Han gjorde lynkarriere i HB Køge og Esbjerg i Superligaen og kom så til Kina og har også været på Island. Senest blev hans kontrakt i Kina ophævet et halvt år før tid, og spilleren som Niels Frederiksen havde med på OL-landsholdet i 2016, var i juli ifølge agenten genstand for interesse fra danske klubber.

Lucas Silva, 26 år, midtbanespiller, Real Madrid
- Fire år i Real Madrid blev det til, men onsdag blev kontrakten med den spanske klub brudt et år før tid. Lejeophold i Marseille og Cruzeiro har ikke bragt den tidligere Cruzeiro-spiller tættere på spansk succes.

Keisuke Honda, 33 år, offensiv midtbane, Melbourne Victory
- 98 landskampe for Japan og flere sæsoner i både CSKA Moskva og AC Milan. Det seneste år har han spillet for Melbourne Victory, hvor Jakob Poulsen nu afløser ham. Honda leder efter en ny klub, hvor han kan spille sideløbende med landstrænerjobbet for Cambodia.

Jakob Haugaard, 27 år, målmand, Stoke
- Fem Premier League-kampe for Stoke og 30 Superliga-kampe for FC Midtjylland er det blevet til for den 199 centimeter høje keeper, der også har været i AB og Wigan og i juli blev meldt klar for norske Haugesund, men skiftet kiksede.

Thomas Juel-Nielsen, 29 år, midterforsvarer, SønderjyskE
- Han har spillet i både Israel, USA, Norge og Sverige, og ophold i AGF og SønderjyskE har været succesrige men korte. Nu står han igen uden kontrakt, selvom sønderjyderne tilbød ham kontrakt.

Artiklen fortsætter under billederne

Eddi Gomes fra Esbjerg-tiden under Niels Frederiksen, der også havde ham med på OL-holdet i Rio. Foto: Jens Dresling
Eddi Gomes fra Esbjerg-tiden under Niels Frederiksen, der også havde ham med på OL-holdet i Rio. Foto: Jens Dresling

Husker i Ferhan Hasani fra Brøndby? Foto: Lars Poulsen
Husker i Ferhan Hasani fra Brøndby? Foto: Lars Poulsen

Stemme fra fortiden: Stig Tøfting kom ufrivilligt i centrum kort inden Danmarks kamp mod Senegal. Han fik travlt med at få sine stedforældre til at skærme børnene mod medierne. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Afslørede Tøftings familietragedie: Det var kalkuleret ondskab

Ferhan Hasani, 29 år, midtbane, Al-Raed
- Den makedonske landsholdsspiller var en populær spiller i Brøndby fra 2013 til 2015, men vendte så hjem til det makedonske storhold Shkendija. Sidste sommer skiftede han til saudiarabiske Al-Raed, men nu er han uden kontrakt.

Martin Olsson, 31 år, venstre back, Swansea
- Mere end 300 kampe for Blackburn, Norwich og Swansea over de seneste 12 år er imponerende. Men nu er backen med de 48 landskampe for Sverige uden kontrakt.

Obafemi Martins, 34 år, angriber, Shanghai Shenhua
- Bankede mål ind for Inter og Newcastle i sidste årti og for Levante og Seattle i første halvdel af 10'erne. Sidste sommer stoppede han i Kina, men nævnes stadig som en spiller, der kan hentes, hvis man vil have lidt angriber-rutine i front.

Claudio Marchisio, 33 år, midtbane, Zenit
- 13 sæsoner som senior i Juventus sluttede sidste sommer, men den italienske landsholdsspiller blev aldrig nogen succes i Zenit, hvor skader generede. Han har afvist Brescia, fordi han ikke vil spille for andre italienske klubber end Juventus, og han har også afvist kinesiske Jiangsu Suning, da de har samme ejere som Inter.

Serdar Tasci, 32 år, midterforsvarer, Istanbul Basaksehir
- For den tidligere tyske landsholdsforsvarer blev det kun til et halvt år hos den nye tyrkiske storklub. Han har tidligere næsten 200 kampe for Stuttgart, fem år i Spartak Moskva og en lejeaftale med Bayern München på sit cv.

Marchisio med liga-guldet for Juventus i 2017. Foto: Antonio Calanni/AP
Marchisio med liga-guldet for Juventus i 2017. Foto: Antonio Calanni/AP

Søren Larsen var tæt på kongescoring. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fire centimeter fra VM's flotteste mål

Osama Akharraz, 28 år, offensiv midtbane, Helsingør
- Han brød igennem i Brøndby, toppede i AGF og røg videre til FC Vestsjælland og Viborg, men Helsingør blev aldrig nogen succes, og nu er manden med 26 U-landskampe igen uden kontrakt. Han er træt af situationen og overvejer, om han skal fortsætte.

Ivan Strinic, 32 år, venstre back, AC Milan
- 49 landskampe for Kroatien og succes for Dnipro, Napoli og Sampdoria, men i Milan gik den ikke, og de afbrød kontrakten to år før tid, og nu leder han efter ny klub.

Johan Djourou, 32 år, midterforsvarer, Spal
- 76 landskampe for Schweiz og var på kontrakt hos Arsenal i 10 sæsoner, kom så til HSV og tyrkiske Antalyaspor, inden han den seneste sæson har spillet for italienske Spal, hvor det nu også er slut.

Hatem Ben Arfa, 32 år, offensiv midtbane, Rennes
- Den tidligere Newcastle-stjerne endte som reserve i Paris SG og spillede sidste år en god sæson i Rennes, og nu leder han efter sin næste klub. Der har været bud, men ingen interessante for den franske stjerne, der angiveligt har forhandlet med både Sampdoria og Genoa.

Jonas Borring, 34 år, kantspiller, AC Horsens
- Han har været i både OB, FCM, Randers og Brøndby og har engang været den dyreste spiller handlet internt i Superligaen, men i midten af august fik han ophævet sin kontrakt i Horsens. Et karrierestop er en mulighed, men han er også åben for at fortsætte karrieren.

Artiklen fortsætter under billederne

Ben Arfa fra PSG-tiden. Foto: Francois Mori/AP
Ben Arfa fra PSG-tiden. Foto: Francois Mori/AP
 

Jonas Borring i Horsens-trøjen. Foto: Jens Dresling
Jonas Borring i Horsens-trøjen. Foto: Jens Dresling

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Ignazio Abate, 32 år, højre back, AC Milan
- En klublegende med 243 kampe for de rødsorte og 22 landskampe, men nu er kontrakten løbet ud, for den tidligere Empoli- og Torino-spiller med 22 A-landskampe.

Younes Kaboul, 33 år, midterforsvarer, Watford
- Den franske kæmpe fik sit gennembrud med Thomas Kahlenberg i Auxerre og røg siden til Premier League, hvor det blev til flere sæsoner for Tottenham, Portsmouth, Sunderland og til sidst Watford. Siden nytår har han været uden kontrakt.

Lewis Holtby, 28 år, midtbane, Hamburger SV
- Skiftet fra Schalke til Tottenham blev aldrig så stort som forventet, og i 2015 røg han hjem til Hamburger SV. Her sluttede det forfærdeligt, da Holtby nægtede at rejse med til udekamp og derfor blev degraderet til U21-holdet.

Mile Jedinak, 35 år, defensiv midtbane, Aston Villa
- 79 landskampe for Australien og 165 kampe for Crystal Palace. Senest har han haft tre sæsoner for Aston Villa, men nu leder den australske kæmpe efter nye udfordringer.

Emmanuel Oti Essigba, 22 år, kantspiller, Esbjerg
- Kantspilleren fra Ghana blev fritstillet i Esbjerg tidligere på ugen. Han nåede 57 kampe, men skader har sendt ham langt fra holdet.

Lewis Holtby i HSV-trøjen. Foto: Axel Heimken/AP
Lewis Holtby i HSV-trøjen. Foto: Axel Heimken/AP
 

Bakary Sako, 31 år, kantspiller, Crystal Palace
- Landsholdsspiller for Mali og mere end 100 kampe for både Saint-Etienne og Wolverhampton, men i Crystal Palace har han ikke været den store succes og er nu uden kontrakt.

Sidney Sam, 31 år, kantspiller, Bochum
- Fem landskampe for Tyskland i 2013, hvor han var midt i sin storhedstid i Leverkusen. Siden har han været over Schalke og senest Bochum, hvor det nu også er slut. Fem ugers prøvetræning i Anderlecht gav ikke kontrakt.

Fábio Coentrão, 31 år, venstre back, Rio Ave
- Han har vundet Champions League to gange med Real Madrid og være udlejet til Monaco og Sporting, men sidste sommer skiftede den tidligere Benfica-stjerne til lille Rio Ave, og den er kontrakt nu udløbet.

James Morrison, 33 år, midtbane, West Bromwich
- 46 landskampe for Skotland og 309 kampe for Middlesbrough, men nu står den tidligere Middlesbrough-spiller uden kontrakt. Han er fan af Rangers FC.

Jeremy Menez, 32 år, kantspiller, America
- 24 landskampe for Frankrig og succesfulde ophold hos Paris SG og AC Milan fra 2011 til 2016 er blevet afløst af et skidt ophold i Bordeaux, få kampe for Antalyaspor og senest en sæson hos mexicanske América, men nu er han uden kontrakt.

Coentrao med to landsmænd i Real Madrid - Ronaldo og Mourinho. Foto: ANDRES KUDACKI/AP
Coentrao med to landsmænd i Real Madrid - Ronaldo og Mourinho. Foto: ANDRES KUDACKI/AP

Svend Gehrs' kommentar til Laudrups 3-1 mål mod Uruguay er blevet ikonisk. Foto: /ritzau/Jens Panduro Sport og Spil Det er altså genialt, det dér - selv om Laudrup ikke synes det

Djiby Fall, 34 år, angriber, Hobro
- For 10 år siden var han Superligaens bedste angriber for OB og senere også i Randers. Efter ophold i Rusland, Norge, Belgien, Tyskland, USA og Kasakhstan kom han tilbage til Superligaen og Hobro sidste sommer, men siden har den senegalesiske angriber været uden klub.

Markel Susaeta, 31 år, kantspiller, Athletic Club
- Med mere end 500 kampe for den baskiske klub er han en af de helt store legender i den rød-hvid-stribede trøje. Nu har han tilbud liggende fra japansk fodbold.

Giuseppe Rossi, 32 år, angriber, Genoa
- Han indledte seniorkarrieren i Manchester United og blev et stor hit i Villarreal og Fiorentina. Siden ødelagde skader meget og via lejeaftaler i Levante og Celta kom han hjem til Italien og Genoa, hvor han stoppede sidste sommer. I vinter var han i dialog med Fiorentina, men han leder stadig efter ny klub.

Fredy Guarin, 33 år, midtbane, Shanghai Shenhua
- Stor succes hos Inter og Porto fra 2008 til 2016. De seneste tre år har været i Kina for den colombianske landsholdsspiller, men nu søger han efter nyt.

Ken Ilsø, 32 år, offensiv midtbane, Adelaide United
- For 10 år siden var han hot i SønderjyskE og FC Midtjylland og kom til tysk fodbold, hvor han han havde succes hos Fortuna Düsseldorf og Bochum. Siden kom han til Kina, Thailand og Australien, hvor han i marts blev testet positiv for kokain.

Ken Ilsø i FCM-trøjen. Foto:René Schütze
Ken Ilsø i FCM-trøjen. Foto:René Schütze

Se også: Nedtur for verdens bedste: - Hun bør stoppe nu

Alexander Meier, 36 år, angriber, St. Pauli
- Han blev Bundesliga-topscorer i 2015. Efter 15 år i Frankfurt skiftede den 196 centimeter høje angriber hjem til St. Pauli, hvor det blev til seks mål i sidste sæson, men nu er han igen uden kontrakt.

Yoann Gourcuff, 33 år, midtbane, Dijon
- Han var udråbt til Zinedine Zidanes afløser og blev solgt dyrt til Milan. Her slog han aldrig igennem, men blomstrede så op hjemme i Frankrig for Bordeaux, Lyon og Rennes. I sidste sæson spillede han for Dijon, men her er det også slut nu.

Marcus Pedersen, 29 år, angriber, Strømsgodset
- Den norske angriber bankede mål ind for OB i 2012/2013-sæsonen, hvor han var udlejet fra hollandske Vitesse. Siden kom han hjem til Norge, hvor han har banket mål ind i massevis, men lige nu er han fri igen, fordi han slæber rundt på en skade.

Delphin Tshiembe, 27 år, midterforsvarer, Hamilton
- Fortid i HB Køge og Horsens, men røg sidste sommer til den bedste skotske række, hvor han har spillet for Hamilton. Nu er han fortid og leder efter ny klub.

Birkir Bjarnason, 31 år, midtbanespiller, Aston Villa
- Scorede to gange, da Island nåede kvartfinalen ved EM 2016, og med 78 landskampe og udseende som en viking, så er han en spiller, man lægger mærke til. Det blev til 54 kampe for Aston Villa for manden, der tidligere har været i Standard Liege, Pescara, Sampdoria og FC Basel.

Birkir Bjarnason mod Argentina til VM. Foto: Matthias Schrader/AP
Birkir Bjarnason mod Argentina til VM. Foto: Matthias Schrader/AP
 

Danny Simpson, 32 år, højre back, Leicester
- Han blev engelsk mester med Leicester, men efter 113 kampe for klubben er det nu slut for spilleren, der var ungdomsspiller i Manchester United og også har været i Belgien.

Mathieu Flamini, 35 år, midtbane, Getafe
- 168 kampe for Arsenal og næsten 100 kampe for Milan blev det til for den franske general, der senest har spillet et år i Getafe, men nu igen er uden kontrakt.

Stefan Strandberg, 29 år, midterforsvarer, Krasnodar
- Opholdet i Rusland blev ikke nogen succes for den tidligere Rosenborg-stjerne og norske landsholdsspiller, der er blevet udlejet til både tyske Hannover 96 og russiske Ural samt har været nede på Krasnodars reservehold.

Hvis du vil se gamle lister over gratis spillere, så kan du hygge dig lidt med nedenstående...

2014:

Se også: Værsgo - her er 18 gratis spillere til din klub

2015:
Se også: Værsgo - her er 36 gratis spillere til din klub

2016:
Se også: Her er 29 gratis spillere til din klub

Og husk, det er sundt at se fodbold, det er bevist, som du kan læse LIGE HER

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere