Vanvittig guldgyser: Her er scenarierne

Det ligner fortsat en duel i toppen af Superligaen, men FCK kan med sejre i de sidste fire kampe gøre spillet om guldet til en trekamp

Guldkampen stadig er åben efter efter Brøndbys sejr over Midtjylland søndag aften.

Brøndby sparkede søndag aften liv i guldkampen.

Vestegnen blev til festegnen, og efter 3-1-sejren over FC Midtjylland er Brøndby kun ét point efter de forsvarende mestre inden de tre sidste runder.

FC Midtjylland har stadig det på papiret bedste slutprogram med to kampe hjemme i Herning, men de kan mærke ånden fra et opportunistisk Brøndby-mandskab.

Andrija Pavlovic scorede det sidste mål, da Brøndby med en 3-1-sejr over FC Midtjylland skabte fornyet spænding i toppen af Superligaen. Foto: Lars Poulsen
Andrija Pavlovic scorede det sidste mål, da Brøndby med en 3-1-sejr over FC Midtjylland skabte fornyet spænding i toppen af Superligaen. Foto: Lars Poulsen
 

FC København kan heller ikke helt dømmes ude af guldkampen, selvom de hele sæsonen har haltet efter rivalerne.

Godt nok er københavnerne lige nu henholdsvis otte og syv point efter FC Midtjylland og Brøndby, men de kan med en sejr i Farum mandag aften hale tre point ind på dem og har derefter rivalerne hjemme i Parken.

Vi har næppe set det sidste tvist, og der er lagt op til en højdramatisk afslutning på Superligaen.

Ekstra Bladet ridser her scenarierne op for, hvordan guldet kan ende i Herning, på Vestegnen og i København.

Sådan henter de guld

Der var bekymrede miner på FC Midtjylland i Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Der var bekymrede miner på FC Midtjylland i Brøndby. Foto: Lars Poulsen
 

FC Midtjylland (56 point)

Sådan bliver de mestre: Midtjyderne har det stadig i egne hænder. Tre sejre og sagen er klar.

Kan midtjyderne matche Brøndbys resultater, tyder alt også på guld - medmindre de kun får maksimalt tre point. Så kan FC København gå forbi med sejre i deres resterende fire kampe.

FC Midtjyllands gode målscore (plus 22) kan reelt vise sig at blive et point værd.

Henter de eksempelvis seks point i de sidste tre kampe, kan Brøndby næppe nøjes med syv, da de på nuværende tidspunkt er fire mål efter.

En storsejr til Brøndby eller en øretæve til FC Midtjylland kan dog ændre det.

Restprogram:

16. maj: Randers FC (hjemme)

19. maj: FC København (ude)

24. maj: AGF (hjemme)

Guldchance:

Brøndby kunne søndag juble efter endelig at have fået ram på FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen
Brøndby kunne søndag juble efter endelig at have fået ram på FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen
 

Brøndby (55 point)

Sådan bliver de mestre: Klubben fra Vestegnen skal med tanke på målscoren formentlig hente to point på FC Midtjylland i de sidste tre kampe.

Hvis Brøndby vinder deres tre sidste opgør, skal midtjyderne gøre det samme for at forblive i front.

Vi kan også komme i en situation, hvor der skal tælles mål på sidste spilledag.

Brøndby er fire mål dårlige end FC Midtjylland. Det er svært at hente på kun tre kampe, men ikke umuligt.

En storsejr over FC Nordsjælland på Brøndby Stadion kan muligvis blive påkrævet.  

Hvis Brøndby eksempelvis spiller uafgjort i Parken og slår AGF, mens FC Midtjylland vinder over Randers FC, men taber i nationalarenaen, vil begge hold have 59 point inden sidste spilledag.

I så fald kan målscoren komme i spil.

FCK vil i det scenarie ikke kunne blande sig, da de maksimalt vil kunne ende på 58 point.

Restprogram:

16. maj: FC København (ude)

20. maj: AGF (ude)

24. maj: FC Nordsjælland (hjemme)

Guldchance:

FCK kan i teorien stadig overhale både FC Midtjylland og Brøndby. Foto: Lars Poulsen
FCK kan i teorien stadig overhale både FC Midtjylland og Brøndby. Foto: Lars Poulsen
 

FC København (48 point)

Sådan bliver de mestre: FCK har utroligt nok fortsat en lille guldchance.

De skal starte med at slå FC Nordsjælland i Farum mandag aften. Så vil de 'kun' være henholdsvis fem og fire point efter FC Midtjylland og Brøndby.

Netop de to klubber møder de i Parken, og sejre er påkrævet. Laver FCK fuld plade i de sidste runder, sætter de midtjyderne og ærkerivalen fra Vestegnen under pres.

Så skal FC Midtjylland hente fire point mod Randers FC og AGF, mens Brøndby er tvunget til at vinde deres to sidste kampe mod AGF og FC Nordsjælland.

Sætter FCK point til, kan de et godt stykke ude i teorien fortsat blive mestre.

Med 58 point (tre sejre og én uafgjort) må hverken FC Midtjylland eller Brøndby dog vinde flere kampe, og FCM vil med to uafgjorte trække forbi i kraft af målscoren.

Taber FC København én kamp, kan de i alleryderste teori komme i spil til guldet, men det kræver blegt og mirakler.

Nederlaget må ikke være til hverken FC Midtjylland eller Brøndby, de skal vinde de resterende tre kampe, og samtidig må FC Midtjylland ikke hente flere point, mens Brøndby maksimalt må hente ét.

Restprogram:

10. maj: FC Nordsjælland (ude)

16. maj: Brøndby (hjemme)

19. maj: FC Midtjylland (hjemme)

24. maj: Randers FC (ude)

Guldchance: