Vejle ansætter Carit Falch som ny cheftræner

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Vejle købt Carit Falch fri af kontrakten i Lyngby. Han ventes snarligt præsenteret som ny træner i Superligaklubben

Vejle ansætter Carit Falch som ny cheftræner

Lyngby takker af i Superligaen med uafgjort i netop Vejle

Vejle Boldklub har fundet sin cheftræner til den kommende sæson i Superligaen.

Det bliver ifølge Ekstra Bladets oplysninger Carit Falch, som Vejle køber fri af Superliga-nedrykkerne Lyngby.

Bold.dk var det første medie, der skrev nyheden, og de oplysninger, som bold.dk bringer, stemmer overens med Ekstra Bladets.

Artiklen fortsætter under billedet.

Carit Falch praktiserede en offensiv tilgang til fodbold som Lyngby-træner. Foto: Jens Dresling
Carit Falch praktiserede en offensiv tilgang til fodbold som Lyngby-træner. Foto: Jens Dresling
 

Handlen er endnu ikke gået endeligt igennem, men parterne ventes at blive enige her først på ugen.

Vejle Boldklub kunne ikke blive enige Constantin Gâlcã om en ny kontrakt ved denne sæsons afslutning, da rumæneren søgte mere indflydelse på tingenes gang i Nørreskoven.

Derefter gik vejlenserne i gang med at afsøge markedet både i det store udland og Skandinavien. Det blev altså en ganske lokal løsning - i hvert fald set med Vejle-briller.

En af hovedårsagerne, til at valget er faldet på Carit Falch, er, Vejle i de kommende år vil satse benhårdt på at få flere lokale talenter ind omkring førsteholdet.

Der ser man Carit Falch som den ideelle cheftræner, mens Johan Sandahl og de udenlandske ejere nok skal finde de erfarne spillere, der skal bringes ind udefra.

Klar til EM-manager? Eksperten peger på to mulige point-magneter til spotpris!