Nu er katastrofen millimeter fra at blive til virkelighed.
Det har længe luret under overfladen, men Vejle har gennem hele foråret kæmpet med næb og klør for at undgå mareridtscenariet, nemlig nedrykning.
Søndag eftermiddag måtte holdet fra Nørreskoven dog mere eller mindre kapitulere, da de tabte 1-2 til FC Nordsjælland på Right to Dream Park og overlevelse i den bedste danske række virker nu decideret umuligt.
Artiklen fortsætter under billedet...
Energiforladte gæster
Man skulle tro, at det var FC Nordsjælland, der kæmpede for overlevelse i Superligaen. Det unge Nordsjælland-mandskab kom blæsende ud af starthullerne og kunne allerede efter tre minutter bringe sig i front, da Diomande flot sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet.
Vejle derimod virkede som et hold, der for længst havde givet. Ivan Prelecs tropper virkede slet ikke klar og lignede et hold, der var parate til 1. divison.
Imens samtlige 11 Vejle-spillere lignede statiser brændte spillere som Mads Bidstrup og Oliver Villadsen banen af. Sidstnævnte, der før kampen blev kåret til årets spiller i Nordsjælland tog efter 16. minutter en flot dribletur før bolden havnde hos Diomande, der kunne score sit andet mål.
Artiklen fortsætter under billedet...
Fantasiløs offensiv
Det var tydeligt at se på Vejles offensiv, at de var uden både Arbnor Mucolli og Alan Sousa.
Kreativiteten var minimal, og det var hovedsageligt dødbolde som gæsterne satsede på. Det lykkedes dog alligevel Luka Djordjevic at heade bolden i mål kort før pausen, da Nordsjælland-defensiven snork sov.
Edgar Babayan blev revet ud i pausen til fordel for unge Thomas Gundelund, der dog ikke på nogen måde fik indflydelse på spillet i en anden halvleg, hvor Nordsjælland igen klart var bedst.
På trods af, at det var Vejle, der skulle jagte flere scoringer i kampen skabte de tæt på nul farlige chancer i kampens sidste 45 minutter.
FC Nordsjælland spillede i store dele af kampen fremragende fodbold og på trods af en halv skuffende sæson kan de unge tiger godt sætte pil op for ved holdetss seneste præstationer i foråret.
Kampens resultat må i den grad også give smil på læberne i Aarhus.
AGF skal nemlig kun bruge et enkelt point i de sidste to kampe for at sikre sig overlevelse i Superligaen.
--------- SPLIT ELEMENT ---------