Ancelotti og Zola hjælper dansk traditionsklub mod Superligaen

Italieneren Adolfo Sormani har med stor succes overtaget trænersædet i Vejle

VEJLE (Ekstra Bladet): To af Italiens helt store mestre er med på sidelinjen, når Vejle i eftermiddag spiller topkamp mod Thisted i 1. division.

Carlo Ancelotti og Gianfranco Zola er nemlig med i ånden, når Adolfo Sormani på sidelinjen dirigerer med sine spillere.

Han er den første træner fra Italien på højt niveau her i landet siden Mario Astorri i KB, og ansættelsen af den 52-årige træner i Vejle har været en øjeblikkelig succes.

I de otte sæsoner som Vejle efterhånden har tilbragt i træk i 1. division har holdet kun kortvarigt været på førstepladsen, hvis resultaterne magede sig i første runde. Under Adolfoo Sormani har Vejle ført 1. division siden sæsonpremieren.

Og succesen skyldes ikke en stram italiensk taktiker, der er stemplet ind i Nørreskoven med iskold autoritet.

Adolfo Sormani er en varm og imødekommende italiener, som er kommet til Danmark med et åbent sind. Og det har Bayern München-manager Carlo Ancelotti indflydelse på.

- I Italien er der en tendens til at være nærmest for professionelle. Jeg spurgte engang Carlo Ancelotti i Chelsea, hvad den største forskel var på at være i England og Italien. Han svar var simpelt.

- I Italien fortalte sportsdirektør Adriano Galliani, at han ikke måtte le eller smile, når han sad i AC Milans spillerbus, da det ville blive opfattet, som om han ikke var koncentreret og fokuseret.

- I England kunne han gøre præcis, som han havde lyst, fordi når tiden var inde, så med et knips var alle spillere klar til det, der ventede. Fuld fokus, fortæller Adolfo Sormani som har brug for den rummelighed, når han skal håndtere 11 nationaliteter ud over danskerne i Vejle.

- Brasilianere er generelt et muntert folkefærd. De smiler, de griner, de danser – også før kampene. Det er ikke fordi de ikke er koncentrerede, men det er den måde de lader op og finder ind i kampens liv.

- Og naturligvis skal de have mulighed for at bygge op til kampene på den måde, for det handler om glæde.

- I Italien er det anderledes. Det handler om presset. Om stress. Om at fokusere. Men fokus er ikke én ting. Du skal være der, hvor du er klar til at levere med høj intensitet, og den frihed til at finde den måde giver jeg også mine spillere. De skal være en del af fællesskabet, og derfra er der vide rammer, fastslår han.

Stemningen i Vejle-truppen er boblende munter. Da Ekstra Bladet kiggede forbi træningen i løbet af ugen blev selv de forhadte interval-spurter taget med masser af latter, fordi øvelserne var varierede og indeholdt masser af små konkurrencer spillerne imellem. (Artiklen fortsættes...)

doc6ws73q7l6jlcrvnb3c8.jpg

Adolfo Sormani tumler en trup med masser af udlændinge, men han er lykkedes med at gøre den spraglede gruppe til et fællesskab.

To elementer har haft afgørende betydning for at det er lykkedes. Sportschef Jacob Krúger har i samråd med Sormani hentet en defensiv dansk nøgletrio ind i form af Mads Lauritsen, Mads Greve og Rasmus Lauritsen. Derudover er Nicolaj Madsen fisket ud af Sønderjyske som et erfarent samlingspunkt.

Og styrkelsen af det danske islæt har givet overskud til at rumme den forskellighed, der er i truppen.

- Det er den vigtigste grund til at humøret er højt i truppen. Vi kan jo ikke glemme, at en spiller er fra Brasilien. Det giver vi plads til, når det sker på baggrund af, at de spillere forstår det land og den kultur de er en del af, og de respekterer den måde folk i deres omgivelser lever på, forklarer han og ved godt, at han dermed ikke står som arketypen på en italiensk træner. Han påpeger, at det formentlig skyldes, at hans far stammer fra Brasilien.

- I Italien opfatter de mig ikke som italiener, grundet den måde jeg træner på. Det er også en af årsagerne til, at jeg ikke har trænet i landet i mange år. Jeg synes ikke de gør tingene på rigtige måde.

-  Jeg har oplevet lidt af hvert i mit liv, og der findes ikke en skudsikker måde, men jeg har fundet frem til min måde at træne på, og det betyder eksempelvis, at jeg vil vide så meget som muligt om mine spilleres liv uden for banen.

- Jeg kan jo ikke ignorere, at det er unge mænd og tro, at de ikke har problemer af nogen art, bare fordi de spiller fodbold. De kan jo have familiære problemer og der er tidspunkter, hvor man har brug for at vide det, siger han og erkender, at der er grænser for rummeligheden.

doc6ws73q53jfow7xyhdds.jpg

- Gianfranco Zola lærte mig meget i den henseende. Da jeg flyttede til England var der mange ting som jeg ikke brød mig om. Det handlede om arbejdsmoralen. Det handlede om maden. Hvordan kunne de spise ketchup til alt… Zola forklarede mig, at det var en del af den lokale mentalitet, og det var jeg nødt til at acceptere. Det kunne ikke ændres med et fingerknips. Det kræver tid at ændre den slags. Folk skal vænne sig til det som du ønsker at lære dem, fortæller Adolfo Sormani, der var såkaldt 'first team coach,' da Zola var manager i Watford.

- Jeg kan ikke bare komme her og udstikke forbud. Vi taler om spillere der gennem livet har spillet masser af kampe, masser af sejre.

- Jeg kan jo ikke bare diktere dem at de skal ændre på ting, de har gjort hele livet. Men når det rette tidspunkt kommer, så handler det om at snakke med dem og få forklaret, hvad det er jeg forsøger at opnå.

- Dialog er vigtig. Det er fundamentalt. Men til en vis grænse. Kan folk ikke selv finde ud af det, så må jeg jo udstikke regler, men det bryder jeg mig ikke om. Det er mere retningslinjer, som spillerne gerne selv skulle forstå betydningen af at følge.

- Jeg ønsker at det bliver logisk. Jeg er ikke en kirurg der dikterer, hvordan det skal foregå, konstaterer Adolfo Sormani, som dog ikke skal forveksles med en blød dansk træner. Tværtimod.

Se sejren over Esbjerg, der etablerede Vejle som en seriøs opryknings-kandidat

- Jeg har bragt noget med til klubben, som vi i Italien kalder ’job-kultur.’

- Det overraskede mig lidt, at jeg især fra de danske spillere skulle høre på, at de ikke var vant til at træne så hårdt i dagligdagen. Hvordan er det muligt?

- Jeg har været mange steder i Italien og tanken der er, at hvis du ikke presser dig selv, så vinder du heller ikke, siger han.

- Da vi var på træningslejr i sommer fik jeg at vide, at det ikke var normalt at træne hårdt, fordi det gav en risiko for skader i løbet af sæsonen. Muligvis… men der er også en chance for at det gør dig stærkere, og du dermed undgår skader, fordi du er blevet stærkere, siger italieneren og prøver at forklare sin filosofi.

- Det svarer lidt til, at jeg lærer en person at køre bil, men kun med en hastighed på 50 kilometer i timen. Så kan jeg da ikke pludselig troppe op og bede den person om at køre 150 km/t. Han aner jo ikke, hvordan han når den hastighed.

- Men hvis jeg i stedet lærer dig at køre 200 kilometer i timen… dag ind, dag ud, så kan du i hvert fald holde til i kamp at ramme 150. Du undgår skader, og du vil være tryg ved kampene. Det er min tanke.

- Og det er ikke, fordi jeg er dum og bare vil have mine spillere til at knokle. Spillerne bliver jo overvåget med gps-målere, og vi ved præcis, hvad de leverer. Vi vil bare have at de når et niveau, så de er konkurrencedygtige, fastslår Adolfo Sormani, som mener, at hans facon allerede har bevist sin værdi.

- Imed Louati spillede ti kampe sidste sæson. Nu har han spillet ni kampe i træk og han ved, at han er fit. Det betyder, at han ved at han kan presse sig selv og være skarp i alle kampe, siger Adolfo Sormani.

Foreløbig har han gjort alt rigtigt. Men den store test kommer nu. Mister Vejle førstepladsen mod Thisted, så vil det skabe visse minder om sidste sæson, hvor holdet var ubesejret efter seks runder. Derfra gik det hastigt ned ad bakke.

Vejle er tilbage på kurs mod Superligaen

Nadia Nadim flygtede fra Taliban

Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag