Kielstrup slap med skrækken

Vejles Steffen Kielstrup slap nådigt efter sammenstøddet med Brøndbys Mikkel Bischoff i lørdagens kamp

Det så alvorligt ud, da Steffen Kielstrup og Mikkel Bischoff stødte hovederne sammen i lørdagens superligakamp mellem Brøndby og Vejle.

Hvor Bischoff kom på benene igen og spillede kampen færdig, måtte Kielstrup omgående forlade banen og køres til Glostrup Sygehus.

- Steffen pådrog sig en hjernerystelse og var bevidstløs, da de første kom ind til ham. Han havde en smule krampe, som er reaktion på en kraftig hjernerystelse. Blodtryk og puls var i orden, Han fik det så lidt dårligere undervejs og fik smerter i nakken, Derfor valgte vi, at han skulle på hospitalet til observation, forklarede Brøndby-læge Per Bjerregaard efterfølgende til Vejles hjemmeside.

Søndag var der dog gode nyheder fra den københavnske vestegn.

- Det går godt. Steffen er lige blevet udskrevet. Han blev røntgenfotograferet og var igennem en scanning. Han har lidt hovedpine, men ellers slap han, fortæller sportschef i Vejle Boldklub, Hans Lauge, til ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere