Vejle-træner gider ikke fis

Velje er under pres efter et nyt nederlag lørdag mod Brøndby. Cheftræner Ove Christensen føler sig ikke presset på posten og holder fast i sit koncept

Ove Christensen gider ikke fis. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
Ove Christensen gider ikke fis. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Trods en meget mager pointhøst afviser Vejle-træner Ove Christensen, at han føler sig presset. Træneren ryster ikke det mindste på hånden i forhold til sit spillemæssige koncept.

- Jeg vil sige, at jeg har et koncept, som jeg tror på. Jeg har en idé om, hvordan tingene skal gøres. Hvis man bliver bekymret eller usikker, så begynder man måske at lytte lidt til, hvad andre mener, og der tror jeg, at der så sker det, at man så begynder at vakle og vælge forkerte løsninger, sagde Ove Christensen, der har det fint med at tage, hvad der måtte komme af kritik i medierne.

- For mig er det fint at stå lidt oppe foran her og tage den blæst, der kommer. Det er vel det, en cheftræner skal, og så håber jeg da på, at der kommer en fase senere i sæsonen, hvor jeg kan træde lidt i baggrunden og nyde, at spillerne kan gå ud og få den hæder og anerkendelse, der kommer, sagde Ove Christensen, der tror på, at succesen nok skal komme.

- Jeg går ikke og bekymrer mig, jeg har været med for længe til, at jeg gider sådan noget fis, sagde Vejle-træneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere