Stortalent fyret i Vejle

Vejle Boldklub er træt af Anders K. Jacobsen, og derfor sendes angriberen tilbage til OB, hvor han blev lejet inden denne sæson

Anders K. Jacobsen har optrådt 12 gange for OB i Superligaen - to af dem i denne sæson. (Foto: Ole Frederiksen)
Anders K. Jacobsen har optrådt 12 gange for OB i Superligaen - to af dem i denne sæson. (Foto: Ole Frederiksen)

19-årige Anders K. Jacobsen er fortid i superligaklubben Vejle Boldklub.

Lørdag kunne oprykkerne meddele, at den unge angrebstalent er sendt tilbage til OB, hvor han blev lejet inden denne sæson, som følge af disciplinære problemer.

- Han havde problemer med forberedelserne til kampen mod Aalborg Freja sidste lørdag, og derfor stopper Anders med omgående virkning, siger administrerende direktør i klubben, Henrik Tønder, til Vejle Amts Folkeblad.

Anders K. Jacobsen nåede aldrig at spille for Vejles superligamandskab, men optrådte i stedet for Danmarksserieholdet.

Tønder understreger, at Vejle overholder sine forpligtelser overfor spilleren, hvad man har aftalt med OB. Han vil dog ikke gå i detaljer med, præcis hvilke disciplinære problemer, Anders K. Jacobsen havde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere