Vejle snød FC København

Københavnerne misbrugte muligheden for at gå til tops i Superligaen, da det blot blev til 1-1 på Vejle Stadion

Steffen Kielstrup var manden, der hindrede FCK i at indtage førstepladsen i Superligaen. (Foto: Lars Poulsen)
Steffen Kielstrup var manden, der hindrede FCK i at indtage førstepladsen i Superligaen. (Foto: Lars Poulsen)

Den lå lige til højrebenet.

OB mistede to point på hjemmebane til AaB i går, og med tre point hos Vejle ville førstepladsen være FC København.

De hvide løver kom da også planmæssigt foran, men de nåede faktisk ikke at fejre Nordstrands scoring, før bolden igen lå i nettet. Denne gang var det bare bag Jesper Christiansen i FCK-målet.

Kampen låste herefter og blev faktisk aldrig rigtig god. Hjemmeholdet var rigtig godt tilfredse med det ene point, som 1-1 ville give, og FCK kunne ikke låse modstanderne op.

Dermed er der lagt op til, at Brøndby kan smutte forbi FCK på andenpladsen, når de gule i morgen tager imod 'Den Gule Fare' fra Horsens på Brøndby Stadion.

- Vi er ikke skarpe nok. Ganske enkelt. Vi har chancerne til at vinde kampen, men vi sætter dem ikke. Så det er ærgerligt, sagde en ærlig Morten Nordstrand efter kampen til TV3+.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere