Bundhold i blændende sejr i lokalbrag

Oprykkerne blæste AC Horsens af banen i en overbevisende første halvleg

Vejle-træner har karantæne - men hvem taler han med her?

VEJLE (Ekstra Bladet): AC Horsens håbede på, at de kunne sende lokalrivalerne, Vejle, på kurs mod sammenbrud.

I stedet blev lokalbraget i Vejle en genrejsning af de helt store for den rødklædte traditionsklub, der genopstod som hold mod den klub de allerhelst vil slå.

Vejle grundlagde den overbevisende 3-1 sejr på en fænomenal første halvleg, hvor klubben lod de fine fornemmelser blive i kabinen og viste både muskler og vilje fra første fløjt.

Hjemmeholdet triumferede på nøjagtig de dyder som ellers plejer at være et særkende for AC Horsens, og der gik ikke lang tid fiør der nærmest stod røg ud af ørene på Bo Henriksen, der slet ikke fik en indsats, som var kampens betydning værdig.

Nedturen var nærmest indledt inden det første mål overhovedet faldt. Og da AC Horsens-defensiven faldt efter 18 minutter, så skete på en symbolsk facon.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

AC Horsens-kaptajn Mathias Nielsen er ikke bange af sig. Men matchet over for den glidende og viljefaste Yiber Ramadani trak manden med ACH-armbindet sig og Imed Louati kunne løbe igennem og servere bolden for Melker Hallberg, der kunne takke Matej Delac for, at han ikke havde taget sine stærke arme med til Vejle og bolden listede i nettet ved den ene stolpe.

Det var fortjent belønning til Vejle, der havde overmatchet rivalerne på alle vigtige parametre i kampens indledning. Og det gik fra ondt til værre for gæsterne.

Et Hallberg-hjørnespark lige før pausen var Sonni Nattestad alt for nonchalant på. Rasmus Lauritsen kom flyvende ind i kuglen, mens Matej Delac atter så tvivlsom ud. 2-0 lige før pausen og dermed kunne værterne skyde tankerne om de 1-0 føringer der har smidt i egen hule lidt væk.

Men det tog bare 15 sekunder af anden halvleg før spøgelset om de mistede føringer gik igen.

Kasper Junker tacklede ihærdigt Viljormur Davidsen og indledte et angreb, som netop indskifte Hallur Hansson satte trumf på ved at hugge 2-1 i nettet fra kanten af feltet.

Vejle vaklede i ti minutter efter det, men genvandt kontrollen med kampen.

Og da indskiftede Arbnor Mucolli efter 62 minutter sendte Matej Delac på en ny skovtur med et skarpt hjørnespark, så kunne Adam Jakobsen genoprette de to måls forspring.

Det eliminerede enhver tvivl om udfaldet, og i slutfasen var det mere et spørgsmål om begge hold ville slutte med 11 mand, der var i spil frem for et AC Horsens-comeback.

Se også: FCM-profil hængt ud af Ståle: 'Jeg har ikke hans nummer'

John Lammers har stor andel i Esbjergs nuværende succes. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix Sport og Spil 11 grunde til gigantisk succes: Sådan har Esbjerg stormet Superligaen

1 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
3 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
4 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
5 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
6 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
7 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
8 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
9 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
10 af 10 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen