Kæmpe dommerfejl: Usynlig udvisning knækker Vejle

Dommer Sandi Putros viste helt uforståeligt Vejles Viljormur Davidsen ud i første halvleg - det udnyttede SønderjyskE

Dommer Sandi Putros giver rødt kort til Vejles Viljormur Davidsen, men det virker helt forkert. Foto: Frank Cilius
Dommer Sandi Putros giver rødt kort til Vejles Viljormur Davidsen, men det virker helt forkert. Foto: Frank Cilius

SE DET KATASTROFALE RØDE KORT I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Vejles mulighed for at få point med fra Haderslev sluttede allerede efter 18 minutter af fredagens Superliga-kamp. Her trak dommer Sandi Putros det røde kort op af baglommen og præsenterede det for Vejles Viljormur Davidsen.

Kendelsen var helt hen i vejret, da færingen på en dyb stikning satte efter Alexander Bah, der kom først på bolden, men trak denne tydeligt med væk fra mål. Fra pressepladserne lignede det endda, at Tobias Mølgaard var på plads til at forsvare situationen inde foran.

Så nogen oplagt scoringschance var det på ingen måde, som Sandi Putros ellers må have bedømt i kampens hede. Ærgerligt for gæsterne, for udvisningen smadrede de rødes gameplan fuldstændig, og SønderjyskE kunne køre en pligtsejr hjem på 3-0.

Vejle var ellers det bedste mandskab, da begge kombattanter var fuldtallige.

Efter et kvarter var Adam Jakobsen tæt på at bringe gæsterne i front, da Tobias Mølgaard havde sat sig igennem med et voldsomt raid og afleveret på det perfekte tidspunkt på kanten af feltet. Adam Jakobsen måtte dog se sin afslutning pareret af Sebastian Mielitz’ fodtøj.

Blot to minutter senere var Arbnor Mucolli endnu tættere på, da han svingede et langskud af sted mod det korte hjørne, mens Mielitz havde taget et skridt modsat. Stolpen reddede tyskeren denne gang.

Så fandt den dybt kontroversielle episode med udvisningen til Viljormur Davidsen sted, og kampen ændrede langsomt, men sikkert, karakter.

Artiklen fortsætter under billederne

Dommer Sandi Putros giver rødt kort til Vejles Viljormur Davidsen, men det virker helt forkert. Foto: Frank Cilius
Dommer Sandi Putros giver rødt kort til Vejles Viljormur Davidsen, men det virker helt forkert. Foto: Frank Cilius

SønderjyskE jubler. Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix
SønderjyskE jubler. Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix
 

SE ALLE MÅLENE FRA KAMPEN HER

En mand i undertal overlod vejlenserne initiativet til SønderjyskE, men det var ikke fordi, værterne kreerede alverden i første halvleg. Den sidste opfindsomhed og det sidste mod manglede i nærheden af Pavol Bajzas mål.

Kort inde i anden akt fik SønderjyskE så hjælp til at komme i gang, da Sandi Putros dømte straffespark. Den kendelse så dog helt korrekt ud, da Ylber Ramadani sparkede en tilstormende Alexander Bah, da albaneren ville cleare fra feltet. Uforsætligt, men strafbart.

Niki Zimling satte sikkert straffesparket ind.

Her anmeldes stadion i Haderslev i forhold til pølser og øl:

Så gik det pludselig stærkt i Haderslev, og tre minutter senere stod det 2-0, da Marcel Rømer sendte en lang bold bag om Vejles bagkæde. Mart Lieder fik ikke ram på læderet, men det gjorde til gengæld lynhurtige Alexander Bah, der stormede foran alt og alle og headede kuglen ind over Bajza.

Der er krummer i Alexander Bah, og SønderjyskE har gjort et regulært tranferkup ved at hente den 20-årige offensiv-spiller i 1. division.

Indskiftede Søren Frederiksen fik lov til at lukke festen i grænselandet, da han kort før slutfløjt stod ganske umarkeret i feltet efter et insisterende løb. Jeppe Simonsen serverede assisten på et smukt indlæg fra venstre.

En knusende sikker SønderjyskE-sejr på en rød og billig baggrund.

Se også: Medie: Dansk storklub fanget i løgn - nu smutter træneren

Michael Alstrup. Foto: Ernst van Norde/ ritzau scanpix Italiensk fodbold - 5. okt. 2018 - kl. 19:52 Danske JBS holder fast i Ronaldo trods voldtægts-anklage

Se også: Uenig i landsholdsudtagelse: - Det er paradoksalt

Joel Kabongo måtte til lommerne efter sin udvisning mod Vendsyssel. Foto: René Schütze Sport og Spil Brøndby: Her har vi en 'stikkerbøde'

70 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere