Miraklet lever: Ydmygelse i Vejle

Jacob Schoop og Allan Sousa leverede magien i Nørreskoven, da AC Horsens blev smadret af Vejle, der fortsat har spinkelt håb om overlevelse i Superligaen

VEJLE (Ekstra Bladet): Fodboldmagien er tilbage i Nørreskoven og Vejle er på mirakuløs vis ved at kæmpe sig til en reel livline i kampen mod nedrykning.

De rødblusede er efter en overdådig 3-0 sejr over lokalrivalerne fra AC Horsens stadig ubesejret i sin nedrykningsgruppe. Sejren bekræftede til fulde det billede der har tegnet sig den seneste periode.

Vejle er ved at springe ud sammen med foråret, mens Bo Henriksens tropper til gengæld ligner en flok skoletrætte teenagere, der allerede er gået på ferie inden den helt store eksamen.

Allan Sousa blev dobbelt målhelt og assistmager under Nørreskovens endnu nøgne trækroner, men magien denne råkolde aprilaften blev skabt gennem anfører Jacob Schoop.

Det var Vejle-kaptajnen iklædt sit regnbuefarvede anførerbind, der sammen med Sergej Gryn vævede sig gennem AC Horsens-forsvaret i starten af anden halvleg og fremtvang det straffespark, der blev starten på enden for AC Horsens.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Allan Sousa scorede to gange og var en evig kilde til uro, da Vejle slog AC Horens. med 3-0. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Allan Sousa scorede to gange og var en evig kilde til uro, da Vejle slog AC Horens. med 3-0. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Anførerkollega Sivert Nilsen kastede sig uden videre omtanke ned i en oversatset tackling mod Schoop i feltet. Straffesparket var der ikke nogen tvivl om, og nordmanden blev dermed atter en dyr herre for AC Horsens. Han blev som bekendt udvist for to kampe siden.

Allan Sousa blev betroet den vigtige opgave fra pletten..

Brasilianeren lignede en spiller, der nærmest ville suge alt ud af øjeblikket. Han ventede så længe efter dommer Morten Kroghs fløjte, at publikum på stadion kom helt i tvivl om han havde overhørt det. Det havde Sousa ikke og han omsatte efter sin kunstpause stensikkert muligheden fra 11 meter.

En tordnende fortjent føring til Vejle, hvor Bo Henriksens viljesvulkan på sidelinjen slet ikke kunne skjule, at de gule lige nu er en flok rådvilde spillere, der slet ikke kan sætte et anstændigt angreb sammen. Én afslutning før pausen var meget sigende for en kamp, der aldrig hævede sig over det utilstrækkelige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Allan Sousa åbnede ballet på straffespark i anden halvleg og noterede sig senere for sin anden træffer. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Allan Sousa åbnede ballet på straffespark i anden halvleg og noterede sig senere for sin anden træffer. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Den snævre føring blev hurtigt komfortabel takket være Jacob Schoops formidable blik for holdkammeraterne, da han intelligent fandt Allan Sousa med et overlegent chip og brasseren kunne efter en time drøne igennem og gøre det til 2-0.

Ti minutter senere gjorde Vejle ondt værre for AC Horsens, da Kjartan Finnbogason blev headet fri efter et hjørnespark fra Allan Sousa. og Gules gamle målhelt kunne med tåspidsen prikke 3-0 ind.

En ydmygelse af AC Horsens lå i luften, men Vejle lod rivalerne slippe nådigt fra kampens sidste kvarter.

I påsken mødes de to igen og det er svært at se Bo Henriksen samle sine tropper op på så kort tid. Det ser meget kritisk ud for AC Horsens.      

Jakob Hjorth med pandebåndet, der skal beskytte hans hoved. Foto: Rene Schütze Sport og Spil Superligaspiller røg i kørestol

Nu er det alvor. Igen. Den tidligere racerkører Jason Watt risikerer at blive afhængig af andres hjælp resten af livet. Hans tilstand er så alvorlig, at han er mindre optimistisk i dag end efter den ulykke, der berøvede ham førligheden for 20 år siden. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Jasons nye mareridt: - Det vil være en katastrofal ændring i mit liv

Mohamed Daramy sneg sig ind på en femteplads på listen  med sit mål mod Esbjerg. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil De 11 yngste målscorere i Superliga-historien

1 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
3 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
4 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
5 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
6 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
7 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
8 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
9 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
10 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
11 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
12 af 13 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
13 af 13 Vejle fortsatte de fine forårs-takter og vandt 3-0 over AC Horens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere