Mister stjernen: Skifter fra Serie A til Superligaen

Vejle mener det alvorligt og køber nu svensker med 51 U-landskampe og to A-landskampe i den italienske Serie A

Melkar Hallberg i aktion for Udinese. Foto: All Over
Melkar Hallberg i aktion for Udinese. Foto: All Over

Det er kun få uger siden, at Vejle fortalte, at de vil forstærke sig med yderligere spillere til startelleveren. Siden har de fået en forrygende start på Superligaen med fire point i to kampe, men det har ikke mindsket lysten til at hente nye spillere til.

Tirsdag lejede Vejle en islandsk back, og onsdag henter man så en svensk midtbanestjerne i den italienske Serie A-klub Udinese, som senest har været udlejet til Kalmar.

- Vejle har købt Melker Hallberg fra Udinese, siger Kalmars sportschef Thomas Andersson-Borstam til Barometer.

- Det er gået meget hurtigt. Det er trist at miste Melker, der har gjort det godt i Kalmar, men vi kender til spillereglerne, siger sportschefen.

Svenskerne kunne ikke selv købe Hallberg løs i Udinese.

- Udinese ved, at vi ikke kan investere de beløb og heller ikke betale de lønninger, siger Kalmar-sportschefen.

Ekstra Bladet har onsdag morgen været i kontakt med Vejle-direktør Henrik Tønder, men foreløbig er der ikke en officiel grund til at sige tillykke.

- Det skifte kan jeg hverken be- eller afkræfte. Vi må se, om det lykkes, siger Vejle-direktør Henrik Tønder til Ekstra Bladet.

Men er I overraskede over, at Kalmar melder ud, at I har købt en spiller?

- Hvis vi laver aftaler, så skal vi have papir på det, og når vi får det, så melder vi det ud, siger Tønder.

Han vil ikke sige, om han kender spilleren, men henviser i stedet til den sportslige sektor og teknisk chef Jacob Krüger.

Et opkald til ham viser, at svenskeren er kendt af Vejle.

- Ja, vi kender ham godt, men flere kommentarer har jeg ikke til det, siger Krüger til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billederne

Melkar Hallberg i aktion for Udinese. Foto: All Over
Melkar Hallberg i aktion for Udinese. Foto: All Over
 

Melker Hallberg ved U21-EM 2017. Foto: ALL OVER PRESS
Melker Hallberg ved U21-EM 2017. Foto: ALL OVER PRESS

Også i aktion på det gamle U21-landshold - her mod Frankrig. Foto: All Over
Også i aktion på det gamle U21-landshold - her mod Frankrig. Foto: All Over

Vejle bliver Melker Hallbergs sjette klub i  karrieren. Han har længe tilhørt Udinese, hvor det dog kun er blevet til fem officielle kampe, for han har været udlejet til Hammarby, Vålerenga, Ascoli og altså senest Kalmar. I 2018-sæsonen er det blevet til 13 kampe for Kalmar, og svenske Expressen omtaler spilleren som 'stjernen'.

Melker Hallberg bærer det fulde navn Charles Melker Otto Hallberg og er vokset op i Kalmar, men skiftede i 2014 til Udinese. Det er blevet til 51 U-landskampe og to A-landskampe. Han spillede også med ved sidste sommers U21-slutrunde, og blev kåret til årets nye spiller i Allsvenskan i 2013. I 2012 fik han Allsvenskan-debut som 16-årig og klubbens yngste nogensinde.

Se også: Fodboldspiller myrdet - anden spiller mistænkt

Se også: Afslører Frankrigs hemmelige trick: - De skal røre ved det

Se også: Dansk teenage-komet imponerer: Storklub vil udnytte hans vilde våben

Brian Laudrup har lige scoret - og Søren Colding løber ud mod målscoreren. Få sekunder efter laver de jubelscenen, der er blevet ikonisk for dansk VM-succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Søren Colding om lige netop dét billede: Undskyld

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere