Overtidssejr giver Vejle hovedbrud

Livlinen i Haderslev betyder, Ivan Prelec skal tænke sig om i forhold til pokal-semifinalerne mod FC Midtjylland 

Se Vejle-lejren i ekstase - Albentosa skaber vild jubel med overtidsscoring i kampens døende sekunder
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Vejle Boldklub

Triumfen i Haderlev giver Vejle-træner Ivan Prelec et kæmpe dilemma inden midtugens møde i pokalen med FC Midtjylland, fordi det presser truppen før SønderjyskE igen venter i kvalspillet.

- Vi spiller torsdag, SønderjyskE spiller onsdag. De får en ekstra dags hvile.

- At spille i en pokalsemifinale er smukt, men i vores situation gør det tingene lidt komplicerede. Vi skal tænke os om og finde den bedste løsning til at komme gennem det, siger Ivan Prelec.

- Det (sejren i aften, red.) betyder ikke noget, hvis vi ikke følger det op med en sejr mere. VI har ikke mulighed for at regne på det. Hver kamp tæller. Det er eneste måde vi kan overleve, siger Ivan Prelec.

Ivan Prelec. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ivan Prelec. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det er et vildt kampprogram, så vi bliver nødt til at tænke os om, fastslog han og noterede, at det var sæsonens første sejr på udebane.

- At få den første sejr på udebane i et år gør mig glad. Det kan udløse mere. Indtil nu har vi ikke opnået noget, men nu kan spillerne glæde sig over den forbedring og tro på det, sagde han.

Sidst Vejle vandt på udebane i Superligaen var 9. april 2021.

Arbnor Mucolli var tildelt en uvant plads centralt i angrebet, hvor han var med til at hente den første udesejr til Vejle i et år. Og det tænder et lille glimt af håb.  

 - Jeg har hele tiden sagt efter den FC Nordsjælland-kamp, at det krævede seks point i de næste to kampe, hvis vi ville overleve.

- Vi får tre i dag så venter der en vigtig kamp mod SønderjyskE hjemme, hvor vi også skal have tre point, sagde Arbnor Mucolli.

- Vi skal hente alle de point, som vi kan, og så skal vi håbe, at FC Nordsjælland smider nogle, sagde han

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+