Rasende Vejle-træner ført væk efter Superliga-kamp

Vejles cheftræner var så rasende, at han blev eskorteret væk fra stadion efter nederlaget mod SønderjyskE. Dommer Sandi Putros forsvarede dog sin kendelse omkring udvisningen

Vejles træner blev ført væk efter Superliga-kampen mod SønderjyskE. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Vejles træner blev ført væk efter Superliga-kampen mod SønderjyskE. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

SE EPISODEN, DER FIK SORMANI I DET RØDE FELT, I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Mens SønderjyskE-spillerne skrålede med på Kim Larsens ‘Susan Himmelblå’ og sprøjtede øl i øst og vest af omklædningsrummet, var det noget mere dystre scener, der udspillede sig i Vejle-lejren.

I ly af den sønderjyske sejrsfest under Haderslev Stadion blev en italiensk tordensky af en cheftræner eskorteret væk fra alt, der bare mindede om journalister, fans, modstandere og andet godtfolk.

Adolfo Sormani blev beslutsomt ført væk af en af Vejles pressefolk og havde ingen ord efter 3-0 nederlaget, der blev udløst af den forkerte udvisning af Viljormur Davidsen efter bare 18 minutter.

I stedet blev den noget mere rolige assistenttræner, Morten Bisgaard, sendt i byen for at forklare, hvordan Vejle oplevede det røde kort.

- I Superligaen skal man åbenbart passe ekstra meget på med, hvad man siger. Nu har der kørt nogle historier efter Horsens-kampen (da Horsens-lejren mente, Adolfo Sormani truede Oliver Drost på livet, red.), så jeg kan kun sige, dommeren dømte, hvad han så.

Artiklen fortsætter under billederne

Det røde kort skabt voldsom debat. Foto: Frank Cilius / Ritzau/Scanpix
Det røde kort skabt voldsom debat. Foto: Frank Cilius / Ritzau/Scanpix

Se målene fra kampen her:

Men hvad så I på Vejle-bænken?

- Vi så overhovedet ikke det samme, hvilket tv-billederne måske viste. Men mere kan jeg ikke sige.

Hvorfor kunne Sormani ikke selv sige det?

- Der er mange følelser på spil, og derfor er det mig, der står her. Jeg har selv boet i Italien, og jeg kender Adolfo. Der er noget lava, der skal løbe ned i krateret igen, og derfor er det sjældent en god idé at stille sig op kort efter kampen, sagde Morten Bisgaard, der ikke lagde skjul på, udvisningen ødelagde kampen for Vejle.

- Det ændrede kampbilledet fuldstændigt. Vi måtte forsvare med en mand mindre, og måtte ud i en opstilling, vi ikke har spillet så ofte. Vi blev heller ikke farlige med én mand på toppen. Så det var ærgerligt, sagde Morten Bisgaard afdæmpet.

Dommer Sandi Putros var dog slet ikke i tvivl om, at han traf den korrekte beslutning, da han kort efter kampen stillede op til TV3 Sports kameraer.

- Der er en stikning i dybden, hvor Bah løber efter og kommer foran forsvarsspilleren, og der sker forseelsen, og der skal vi vurdere, om det er en oplagt scoringsmulighed, sagde Putros til TV3 Sport.

- Vi vurderer, hvordan er boldens retning, og den er i situation lidt væk fra mål. Det andet, vi skal kigge efter, det er boldens hastighed, og den er rigtig fin, selvom retningen er ud ad mod mål.

- Så kigger vi efter forsvarerens position, og der mener vi ikke, at forsvareren kunne nå at reagere. Samlet set er det en oplagt scoringsmulighed og dermed udvisning, sagde Putros.

Se også: Kæmpe dansk nedtur: VM-drømmen røg i koma

Michael Alstrup. Foto: Ernst van Norde/ ritzau scanpix Italiensk fodbold - 5. okt. 2018 - kl. 19:52 Danske JBS holder fast i Ronaldo trods voldtægts-anklage

Se også: Medie: Dansk storklub fanget i løgn - nu smutter træneren

Lukas Lerager er fast mand i Bordeaux, og hans præstationer i det franske har skabt interesse i Premier League. Foto: Nicolas Tumat/Ritzau Scanpix Sport og Spil Trænerens drøm: Helt særlig egenskab har bragt dansk stjerne til tops

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere