Superliga-chef stopper efter sæsonen

Vejles tekniske chef, Jacob Krüger, forlader Superliga-klubben

Vejle har reddet livet i Superligaen, og det markerer samtidig et farvel til klubbens tekniske chef Jakob Krüger.

Det meddeler klubben selv på deres facebook-profil.

Det er Krüger selv, der har truffet beslutningen, da han allerede tidligere i foråret meddelte sit ønske om at fratræde sin stilling, når Superliga-sæsonen var afsluttet.

Han gør sæsonens sidste tre kampe færdig, men overlader derefter tøjerne til Johan Sandahl, der bliver ny teknisk chef i klubben.

- Når jeg vælger at stoppe nu, skyldes det i virkeligheden flere faktorer. Først og fremmest var min målsætning at aflevere Vejle Boldklub der, hvor klubben hører hjemme. Det havde jeg fuld tillid til ville lykkes.

- Dernæst er det ingen hemmelighed, at jobbet som teknisk chef er et, hvor man er på 24/7. Det er naturligt, at man på et tidspunkt mærker efter og kigger mod andre muligheder, lyder det fra Jakob Krüger.

Vejle har reddet livet i Superligaen. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
Vejle har reddet livet i Superligaen. Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix
 

Han afviser at skulle til en konkurrerende klub og fortæller, han har valgt at skifte scene og gå nye veje.

- Jeg er naturligvis ked af, at Jacob stopper i Vejle Boldklub. Det lange varsel viser den ordentlighed, som Jacob altid har været kendetegnende ved. Han har en kæmpe aktie i og fortjener stor respekt for Vejle Boldklubs genoprejsning og har mere eller mindre i døgndrift arbejdet for klubbens bedste de seneste fire sæsoner, lyder det fra Vejles direktør Henrik Tønder.

Jacob Krüger var i sin aktive karriere med til at vinde to danske mesterskaber med AaB. Han blev ansat i Vejle Boldklub i juni 2017.

I Vejle løber at af Superligaens allerstørste talenter Wahid Faghir rundt. Her kan du blive klogere på hele transfer-spillet om Faghir.