Vejle henter rumæner som ny sportschef

Rumænske Marius Nicolae er ny sportslig chef i superligaklubben Vejle, der rokerer om i ledelsen

Vejle ligger på sidstepladsen i Superligaen. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejle ligger på sidstepladsen i Superligaen. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub har fredag foretaget ændringer på ledelsesgangen.

Superligaklubben har ansat rumænske Marius Adrian Nicolae i en stilling som sportschef. Han erstatter Jonas Sandahl, som indtil nu har haft titel af teknisk chef.

Sandahl skal i stedet være Head of Coaching, skriver Vejle på sin hjemmeside.

- Det sidste transfervindue viste os, at vores setup krævede en forandring. Den tid og det arbejde, det kræver at navigere i markedet, skal vi være endnu bedre på. Det ansvar tager jeg på mig, siger bestyrelsesformand Andrew Zolotko på hjemmesiden.

Marius Nicolae er 36 år og har en fortid som sportschef i rumænske Dinamo Bukarest, kinesiske Guangzhou samt Petrolul, der ligeledes ligger i hjemlandet.

- Jeg kender Marius indgående, og i ham får vi en sportschef, der kender de mange facetter af fodboldbranchen. Det netværk skal forstærke både truppen og vores muligheder i markedet, lyder det fra Andrew Zolotko.

- Dette betyder også, at ejerskabet kan overdrage noget af aktiviteten på transfersiden til ham. Vejle Boldklub står lige nu i en situation, hvor vi skal jagte en overlevelse med alt, hvad vi har, men samtidig have en sportslig plan B klar, hvis dette ikke er muligt.

Marius Nicolae fortæller, at han blandt andet vil arbejde på at få spillere til Vejle, som lige nu ellers ikke vil vælge en tilværelse i klubben.

- Det er i sagens natur ikke noget, der kan ske fra den ene dag til den anden, men det er min ambition, siger den nye sportschef.

- Jeg ved også, at der vil være fans, som tænker, hvordan en rumænsk sportschef skal sikre en stærkere dansk/skandinavisk stamme på holdet. Til det vil jeg blot understrege, at jeg har et ansvar for at implementere den strategi, som bestyrelsen og ejerskabet ønsker, og her er det blevet et større krav, at vi opnår den rette trupsammensætning med danske og skandinaviske spillere.

- Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med Peter Sørensen og resten af staben om de opgaver, der venter den sportslige sektor.

Vejle overvintrer på Superligaens sidsteplads med blot ni point på kontoen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale