Vejle-kaptajn begræder exit: Det gør ondt

Vejle Boldklubs anfører begræder situationen med Raphael Dwamena, der er blevet taget af banen som følge af hjerteproblemer

Højdepunkter: Randers’ måltørke afblæst i Vejle

Efter en fin start på sæsonen måtte Vejle Boldklub tidligere på denne uge tage angriberen Raphael Dwamena af banen.

Den 25-årige ghaneser har nemlig døjet med hjerteproblemer, og da en indopereret hjertedefibrillator har givet en bekymrende måling, har man besluttet at tage Raphael Dwamena ud af truppen.

Det er en ærgerlig nyhed for både Dwamena og Vejle Boldklub, og også holdkammeraterne begræder situationen. Det siger Vejle Boldklubs anfører, Jacob Schoop, til TV3 Sport.

- Det gør selvfølgelig ondt. Rapha er en fantastisk sympatisk fyr og har siden dag et bidraget med meget til vores trup. Han er altid positiv, så det gør ondt. Det er ikke bare en normal skade som en 'korsbåndsskade eller et brækket ben'. Det ved man, at man kan komme sig over, og der er trods alt en træningsperiode op til. Det her er lidt mere kompliceret, siger Jacob Schoop

Før fredagens kamp mod Randers FC gik Jacob Schoop og holdkammeraterne også på banen med en t-shirt med teksten 'One for all, all for Rapha' på.

Raphael Dwamena i kamp mod Lyngby 18. oktober. Én af hans fem kampe for Vejle. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Raphael Dwamena i kamp mod Lyngby 18. oktober. Én af hans fem kampe for Vejle. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jacob Schoop i aktion mod Brøndby og Lasse Vigen. Arkivfoto: Jens Dresling
Jacob Schoop i aktion mod Brøndby og Lasse Vigen. Arkivfoto: Jens Dresling
 

- Jeg snakkede med vores kommunikationschef om det og synes, det var en god gestus. Rapha var selvfølgelig også informeret om det, og det rørte ham, da vi fortalte ham, at vi havde tænkt os at gøre det i dag. Han fik næsten tårer i øjnene. Det rører selvfølgelig også mig, og jeg bliver rørt over at snakke om det, kan jeg mærke, siger Schoop.

Raphael Dwamena er stadig i Vejle Boldklub, men træner ikke med. Det er dog uvist, om han kommer til at spille igen, fortalte teknisk chef i Vejle Boldklub, Jacob Krüger, til tipsbladet.dk tidligere på ugen.

- Jeg er jo ikke læge, så det er ikke noget, jeg kan udtale mig om, men det er selvfølgelig meget seriøst, det her, og vi kommer ikke til at tage nogen chancer med Raphael overhovedet. Det her er ikke en forstuvet tå eller en influenza, så det er svært at sige så meget om fremtiden, sagde Jacob Krüger.

I Vejle Boldklub står ghaneseren noteret for to mål på fem kampe i Superligaen.

Emmanuel Macron udstyret med en solid skosål i ansigtet, og hensigten er vel indlysende få dage efter, en tunesisk terrorist skar halsen over på to og ialt dræbte tre i katedralen i Nice. Durmisi hævder dog, at han tager afstand fra terror, så hvorfor lægger han billede op? Dansk fodbold Riza Durmisi 'tramper' Macron i ansigtet

En reserveholdskamp mod Silkeborg vækker bekymring i Horsens. Billedet er fra sidste weekends Superliga-kamp mellem Horsens og FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Superligaen Kan udløse coronalavine i Superligaen

Jakob Kehlet pegede på pletten i Vejle, men ingen af de implicerede parter var sikre på dommen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Superligaen Kæmpe undren: Fejlede VAR?

2 kommentarer
Vis kommentarer