Vejle laver treårig aftale med tidligere Tottenham-spiller

Vejle har lavet en aftale med den tidligere Tottenham-spiller, Nathan Oduwa

Torsdag hentede Vejle den ukrainske midtbanespiller, Vladlen Yurchenko, på en fri transfer, og nu har oprykkerklubben igen forstærket sig.

På klubbens hjemmeside bekræfter Vejle, at der er blevet lavet en treårig aftale med 22-årige Nathan Oduwa, som også kommer til klubben på en fri transfer.

- Nathan Oduwo er en spændende spiller, der har fået en god fodboldopdragelse i en engelsk topklub. Han har spillet i mindre engelske klubber, hvor han har høstet erfaring med seniorfodbold.

- Som spiller besidder han en god fysik, og så er han hurtig. Det, lagt sammen med kompetencer i feltet, gør, at vi synes, det kunne være spændende at arbejde videre med ham.

- Han er fortsat en ung spiller, der skal udvikle sig. Vi er spændte på, hvor hurtigt han vil byde sig til i vores konkurrenceniveau og glæder os til at råde over ham i de kommende år, siger teknisk chef i Vejle, Jacob Krüger.

Var forbi Rangers
Den 22-årige englænder, som kan spille på begge kanter og i angrebet, har tidligere været på kontrakt i Tottenham, og her fik han mulighed for træne med klubbens bedste spillere, hvilket han har lært meget af.

- I Tottenham har jeg trænet med Premier League-spillerne, og det var god læring, men jeg er kommet til et punkt, hvor jeg skal spille kampe på et højere niveau.

. Jeg har været på udleje i League One og i den næstbedste række i Skotland. Opholdet i Rangers var en stor oplevelse; fansene var fantastiske, og vi rykkede op i den skotske Premier League, siger Nathan Oduwa.

I løbet af sommeren har Nathan Oduwa trænet sammen med Queens Park Rangers, og han mener, at han er i god form. Det bliver afprøvet lørdag, når han træner sammen med sine nye holdkammerater første gang.

Nathan Oduwa fik aldrig debut for Tottenham, og senest har han været på kontrakt i NK Olimpija fra Slovenien.

Se også: Landsholdsspiller sporløst forsvundet: Nu tager Superliga-klub drastisk skridt

Se også: Tidligere United-spiller blev blot 36 år: Hyldet af legender

Se også: Strålede i Superliga-massakre: - Ikke et nederlag for mig at komme hjem

0 kommentarer
Vis kommentarer