Se semifinale-bragene i Copa del Rey, hvor Barcelona møder Sevilla onsdag. Kampene vises her (PLUS+).
Da Vejle Boldklub hentede Pierre Bengtsson på transfervinduets sidste dag, lå det i kortene, at Superliga-klubben pønsede på et salg af eftertragtede Malte Amundsen.
Nu er det salg tæt på at blive effektueret, og hvis handlen går igennem, sikrer Vejle sig en kæmpe milliongevinst.
Grafik: Sofascore.com
Det er den amerikanske klub New York City FC, der står klar til at købe venstre backen i Nørreskoven, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er amerikanerne villige til at betale Vejle 9,75 mio. kr. Dertil skal lægges en ukendt videresalgsklausul.
Det bud har oprykkerne accepteret.
Vejle betalte selv i omegnen af én mio. kr., da man hentede Malte Amundsen i Rosenborg for to år siden.
Malte Amundsen var ikke med i Vejles kamptrup søndag mod Sønderjyske, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger så skyldtes det, at spilleren er i færd med at forhandle med amerikanerne.
Malte Amundsen, der har fået sin fodboldopvækst i HB Køge, står noteret for 14 Superligakampe for Vejle i denne sæson.
Tidligere har AGF været interesseret i at købe Amundsen i Vejle, men aarhusianerne var ikke villige til at betale det beløb, som vejlenserne forlangte. Læg dertil, at Casper Højer blev i Aarhus igen i dette transfervindue, så er vejen banet for et udlandsophold for Amundsen.
Den 22-årige forsvarsspiller mangler fortsat at gennemgå lægetjek og blive enig med New York City FC om de personlige forhold.
Vejles tekniske chef, Jacob Krüger, har ikke ønsket at kommentere historien.
- Tror han er en verdensstjerne