Vendsyssel-træner: Vi har stadig oprykkergejsten

Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou er fortsat optimistisk trods en skidt periode med fire kampe uden sejr

Vendsyssel træner Jens Bertelsen er positivt stemt over holdet, som bliver forstærket før transfervinduet smækker i. Foto: Ritzau Scanpix/Claus Fisker
Vendsyssel træner Jens Bertelsen er positivt stemt over holdet, som bliver forstærket før transfervinduet smækker i. Foto: Ritzau Scanpix/Claus Fisker

Efter en fremragende start på sæsonen i Superligaen med to sejre, afslører de seneste resultater, at Vendsyssel FF er kommet ind i en skidt periode.

Fredag tabte oprykkerne med 1-2 ude til Sønderjyske, og de sidste fire kampe har således kun kastet et enkelt point af sig.

Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou, mener dog ikke, at holdet er ved at tabe pusten.

- Vi har måske spillet vores mest stabile kampe på det seneste. Kampen mod Sønderjyske var en meget lige kamp med chancer i begge ender.

- Mod AaB skulle vi have haft point, og vi spillede også en rigtig god første halvleg mod Vejle. Så jeg mener ikke, at vi har mistet oprykkergejsten.

- Vi havde skarphed og måske lidt held med os i de første kampe, og det har manglet lidt i de seneste kampe, siger Jens Berthel Askou.

Cheftræneren kan muligvis se frem til tilgang af spillere i truppen hos oprykkeren.

- Der bliver arbejdet på, om vi kan hente en eller to spillere, inden transfervinduet lukker.

- Truppen indeholder en masse unge spillere, som allerede er blevet bedre siden i sommer, men vi vil selvfølgelig gerne gøre truppen stærkere, siger Askou

Den offensive Lucas Jensen er en af de spillere, som skal være med til at hente bedre resultater til Vendsyssel.

Profilen er ganske fortrøstningsfuld på holdets vegne, da han mener, at der bliver arbejdet godt i truppen.

- Vi har den samme indstilling som i begyndelsen af sæsonen. Vi føler samtidig, at vi bliver bedre, men vi skal vænne os til de tætte kampe, siger Lucas Jensen.

Vendsyssel har mulighed for revanche, når holdet i næste runde møder Brøndby IF.

Se også: Sønderjyske-sportschef hylder presset træner efter sejr

Se også: Sønderjyderne brugte hovedet: Presset træner fik forløsende sejr

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere