Brøndby-legenden takker af: Superliga-klub har 'hemmelig' afløser klar

Den afgående sportschef i Vendsyssel, Mogens Krogh, sagde ikke farvel til sponsorere og tilskuere

HJØRRING (Ekstra Bladet): Oprykkerne Vendsyssel har fundet en afløser for den tidligere landsholdsmålmand Mogens Krogh.

Brikkerne faldt dog først på plads så sent lørdag aften, at Vendsyssel ikke kunne nå at præsentere den nye sportschef i forbindelse med søndagens opgør mod Horsens.

Derfor var der heller ikke sat navn på sportschefen, da nyheden blev præsenteret for en række sponsorer.

Bestyrelsesformand Jacob Andersen regner dog med at kunne offentliggøre navnet i løbet af den kommende uge.

Rygterne har længe talt om, at det kan blive den tidligere SønderjyskE-, Viborg- og Randers-boss, nordjyden Ole Nielsen, som siden det dramatiske brud med Randers sidste forår har været ledig på markedet.

På et tidspunkt blev Ole Nielsen, der også har været med i ishockey, sat i forbindelse med en anden oprykker, Esbjerg, men vestjyderne valgte som bekendt en fra egne rækker, Jimmi Nagel Jacobsen, som afløser for hollænderen Ted van Leeuwen.

Så Ole Nielsen skulle ligge til lige højrebenet, og efter sigende har han også forhandlet med Vendsyssel.

Bestyrelsesformand Jacob Andersen nøjes med at smile smørret på spørgsmålet, hvem der snart skal præsenteres som ny sportschef.

Den afgående sportschef Mogens Krogh, som har sagt op af personlige grunde, var ifølge Vendsyssels ledelse ikke til stede til søndagens kamp mod Horsens.

Han er ellers på papiret sportschef måneden ud, så opgøret var hans sidste mulighed for at sige farvel og tak til oprykkernes støtter i form af sponsorer og tilskuere.

Se også: Ydmygende foto af dansker spredes

Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

20 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere