Dyrt FCK-mareridt: Oprykker i sensationelt comeback

Vendsyssel leverede et fornemt comeback og tog sejren over FC København, der foruden nederlaget i Nordjylland også måtte sande, at Viktor Fischer blev skadet

HJØRRING (Ekstra Bladet): Det var tre dyre point, som Superligaens førerhold FCK sensationelt missede mod oprykkerne fra Vendsyssel.

Gæsterne oplevede et sandt mareridt, da det, som ellers lignede en kontrolleret 1-0 sejr, blev forvandlet et 2-1 nederlag på fem minutter.

Målene, der knækkede de højtprofilerede gæster på Hjørring Stadion blev sat ind af Jon Thorsteinsson og Morten Knudsen.

Udover at se et uhørt FCK's kollaps var træner Ståle Solbakken også vidne til, at løvernes største navn, landsholdsspilleren Viktor Fischer, blev skadet lige omkring pause-fløjtet.

Her blev måtte stjernen støttet af to mand hjælpes tværs over banen til omklædningsrummet, Et resultat efter at være vredet om på højre fod ved det ene hjørneflag.

Umiddelbart lignede det et solo-uheld, og de to tililende fra FCK's sundhedsstab var hurtige til at signalere en udskiftning.

Det ligner en alvorlig svækkelse af FCK til torsdagens Europa League-kamp i Bordeaux, hvor to andre danske landsholdsspillere i skikkelse af Lukas Lerager og Andreas Cornelius venter.

Viktor Fischer har trådt i karakter som FCK's absolut vigtigste mand, og inden han blev skadet, nåede han at være arkitekt til favoritternes kontroversielle mål til 1-0.

Han modtog bolden i midtercirklen, men da Dame N'Doye var løbet i offside, undlod han at aflevere og spillede i stedet den senere målscorer Robert Skov, som kom i løbende bagfra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Robert Skov bragte FCK foran 1-0, men han fik ikke lov til at blive matchvinder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Robert Skov bragte FCK foran 1-0, men han fik ikke lov til at blive matchvinder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skov havde en halv banehalvdel, men undervejs var han tæt på at løbe ind i samme Dame N'Doye, så det var svært at se, at 'Damen' ikke havde indflydelse på spillet.

Dommer Jakob Kehlet affejede Vendsyssels vilde protester.

Det kontroversielle mål vil være med til at give ny næring til de anklager, som kostede SønderjyskE's anfører Marc Pedersen en spilledags karantæne efter netop en FCK-kamp i Parken med Jakob Kehlet som dommer.

I et TV-interview var anføreren pænt sagt kritisk mod danske Champions League-dommer.

Målet før pausen samt skaden til Viktor Fischer betød, at gæsterne fra København efter pausen valgte at  køre på cruise control.

Det gik meget godt, indtil FCK's målmnd Jesse Joronen kom for sent ud og lavede et frispark på Emmanuel Ogude lige uden for det kriminelle felt.

Frisparket sendte islandske Jon Thorsteinsson rundt om gæsternes mur og i nettet til 1-1.

Kort efter var Morten Knudsen lige ved at misse stor mulighed, men han fik med en lang tå sendt bolden i nettet til 2-1.

Dermed var sensationen en kendsgerning, selv om det brændte på i overtiden, hvor den indskiftede Pieros Sotiriou skød direkte på målmand Nicolai Flø.

Stor kåring: Her er Superligaens vigtigste spillere

Kevins F1-fremtid sikret til 2020: Få ALLE detaljerne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby